etjob.dk
Furesø kommune Souschef, institution for børn og unge

Afdelingsleder til Børnehuset Søndersø - Pædagogisk Ledelse

Går du med en drøm om at blive afdelingsleder med fødderne solidt plantet i det pædagogiske miljø?

Så kan vi tilbyde dig en 37 timers stilling som afdelingsleder fra den 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Din arbejdstid vil være fortrinsvis afdelingsledertid med mulighed for at yde sparring og vejledning på stuerne.

Børnehusets profil

Vores børnehus er helt unikt – omkranset af den dejligste natur med sø og skov og god plads indenfor og udenfor. Det giver muligheder for udfoldelse ude og rolige kroge inde.

Børnehuset Søndersø er en integreret institution i Værløse med omkring 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Vi har 4 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.

Børnehusets profil er inspireret af den Norditalienske pædagogik, hvor vi følger børns spor. Vi arbejder med rummet som en aktiv medspiller, hvilket vil sige at vi laver inspirerende og stimulerende læringsmiljøer. I Børnehuset Søndersø mødes børn på det de er optaget af, og vi undersøger de spørgsmål der dukker op sammen, store som små.

I vores hus har pædagoger tid til andet arbejde 1 time/ugentlig og vi er en røgfri og sko fri institution.

Personalet

Vi er 38 medarbejdere som spænder i alder fra unge til ældre og med medarbejdere der er nyansatte og andre der har været i huset i flere år. Vi er optaget af at skabe et rigt og udviklende børneliv og teamsamarbejdet er en vigtig del af dette. Vi skal ikke kunne det samme, men brænde for det vi kan sammen.

Dagtilbudslederen er din nærmeste leder. I samarbejde med dagtilbudslederen vil du som afdelingsleder få medansvar for den faglige udvikling, udviklingen af kvaliteten i det pædagogiske arbejde og for at understøtte sammenhængskraften i dagtilbuddet.

Du vil få et medansvar for, at Børnehuset Søndersø fungerer i hverdagen. Du vil særligt skulle arbejde med organisering af de pædagogiske læringsmiljøer, den styrkede pædagogiske læreplan, børnemiljøvurdering, samt opfølgning, sparring og feedback på medarbejdernes pædagogiske praksis. Du vil også deltage i det pædagogiske arbejde med børnene.

Afdelingslederen

  • vores forventninger til dig
  • Du kan i samarbejde med dagtilbudslederen og medarbejderne organisere, udvikle og følge op på det pædagogiske arbejde, hvilket vil sige

             at du har et godt overblik

  • Du kan være pædagogisk rollemodel og aktivt fremstå som en del af ledelsen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet
  • Du er en empatisk, reflekterende praktiker, som stiller høje krav til den pædagogiske kvalitet
  • Du fremstår tydelig, handlekraftig og kan træffe beslutninger
  • Du kan håndtere kaos og bevare roen i pressede situationer
  • Du er positiv, anerkendende og motiverende
  • Du kan guide og give sparring i den pædagogiske praksis
  • Du deltager som mødeleder i pædagogiske drøftelser i de enkelte teams, og følger op med henblik på at pædagogisk refleksion omsættes i

             udviklingen af praksis

  • Du opsøger aktivt uløste problemer og medvirker til hurtig afklaring
  • Du er en holdspiller, som sammen med dagtilbudslederen og medarbejderne har ambitioner om at udvikle et højt fagligt niveau
  • Du får også mulighed for at arbejde med administrative opgaver som:
  • Skemalægning og ferieplanlægning i Kalenda
  • Koordinering, indkaldelse og deltagelse i faste møder med PPR og skoler
  • Løsning af praktiske arbejdsopgaver, fx kontakt med håndværkere
  • Opdatering på AULA
  • Arbejde med vurderinger og opfølgning i Hjernen&Hjertet

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for sammen med dagtilbudslederen at stå i spidsen for udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø
  • Et tæt samarbejde med en gruppe fagligt engagerede medarbejdere
  • Et tæt samarbejde med dagtilbudslederen
  • En god mulighed for at afprøve og udvikle dit talent for ledelse
  • Mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse

Vil du vide mere om jobbet som afdelingsleder i Børnehuset Søndersø i Furesø

Kontakt dagtilbudsleder Anders H. Jensen på 72 16 54 84 for flere oplysninger eller et besøg.

Du kan læse mere på vores hjemmeside:

https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/boernehuset-soendersoe/

Ansøgningsfrist er mandag den 22.9.25 kl.12.00.

Udvælgelse af ansøgere udvælges ligeledes mandag 22.9.25 og inviteres til samtale på mail.

Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 24.9.25 mellem kl. 13.00 – 17.00

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog