etjob.dk
Viborg kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske - Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, Randers

Drømmer du om sygepleje til kirurgiske patienter?
Vi søger to sygeplejersker til Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit.

Vi søger:
• En fast stilling som sygeplejerske med start 1. november 2025
• Et barselsvikariat som sygeplejerske med start 1. december 2025 eller efter aftale til 31. december 2026

Ved interesse for fast aften – eller nattevagt, er der mulighed for det. Du får indflydelse på vagtplanlægning og der arbejdes efter eget ønske hver 2. eller hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Den kirurgiske sygepleje er kendt som et spændende, udfordrende og lærerigt speciale, der er præget af høj faglighed med konstant fokus på udvikling og det gode patientforløb.

Personalet i sengeafsnittet er en blanding af både erfarne sygeplejersker og personale med knap så meget erfaring. 
Personalet er omstillingsparat og er altid positivt indstillet over for forandringer.

Vi arbejder konstant med det gode arbejdsmiljø i afdelingen og har kontinuerligt fokus på udviklingen af det gode tværfaglige samarbejde. 
Vi har et rigtig godt socialt sammenhold, som vi værner meget om. Vi har en åben og ærlig omgangstone. Der er et godt arbejdsmiljø i afsnittet og kollegerne kærer sig om hinanden. Vi er gode til at grine sammen, og laver flere sociale arrangementer sammen.

Hos får du:
Du får her mulighed for at arbejde i et meget spændende speciale i konstant udvikling. Du kommer til at indgå i et godt kollegaskab. I afdelingen er vi engagerede, ambitiøse og motiverede, og vi glæder os til at tage imod dig. 
Som ny i afdelingen følger du et struktureret introduktionsprogram ved vores introduktions – og oplæringsansvarlige sygeplejerske. Introduktionen tilpasses dine kompetencer, og tager udgangspunkt i dig, og hvordan du lærer bedst.

Du får ligeledes:

   • Engagerede, fleksible og fagligt dygtige kollegaer 
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Et indholdsrigt og udfordrende job
• En hverdag med mange varierende sygeplejefaglige opgaver 
• Indflydelse på vagtplanlægningen

Vi forventer en kollega, der har/er:

   • Positiv indstilling 
• Fagligt dygtig og omhyggelig. Gerne med erfaring inden for specialet, men ikke et krav 
• Fleksibel, omstillingsparat og samarbejdsvillig 
• Gode kommunikative evner 
• Engagement og initiativrig 
• Tager ansvar for egen læring 
• Tager del i udviklingen af det fortsat gode arbejdsmiljø 
• Evner i forhold til at have mange bolde i luften

Der gøres opmærksom på, der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse. 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principper for lokal løndannelse. 
Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder. 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Oversygeplejerske Birgitte Aborg, tlf. 78 42 13 21. 
Ansøgningsfrist: 23 september 2025. 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.