Barselsvikar Lærer på Auning Skole (5.-8. årgang)
Brænder du for at skabe læringsmiljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?
Auning Skole søger en barselsvikar til undervisning på 5.-8.årgang med 100% ansættelse. Du skal undervise i bl.a. dansk, historie, engelsk, kristendom og idræt.
Du skal have et hjerte, der brænder for alle vores børn.
Hvem er vi
Vi er en ambitiøs folkeskole, hvor vi arbejder på et datainformeret grundlag. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, med målstyret undervisning, læring og trivsel og herunder inklusion i stærke fællesskaber. Vi er en skole fuld af traditioner, der giver krydderi i hverdagen.
Vi er godt i gang med en række tiltag - blandt andet med et omfattende kompetenceudviklingsforløb i brugen af det fysiske læringsrum for alle lærere og pædagoger for at understøtte det enkelte barns deltagelsesmuligheder.
Derudover arbejder vi fokuseret på at udvikle læsning og matematik.
Auning Skoles engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere arbejder tæt sammen i løsningen af kerneopgaven, blandt andet i årgangsteams og klasseteams som de centrale samarbejdsfora. Vores lærere og pædagoger har et godt sammenhold der gør, at man fx både kører fra Aarhus og Randers for at arbejde på skolen.
”På Auning Skole er vi gode til teamsamarbejde” siger lærerne og pædagogerne på skolen.
Auning Skole har 700 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en række specialklasser, modtagelsesklasser samt en SFO og Special SFO, hvor vi har omkring 220 børn tilmeldt. Auning har også to lokale specialgrupper, som er til børn, som har brug for deltagelse i alternative fællesskaber. Vi har en positiv og aktiv forældrekreds.
Der er tale om et barselsvikariat i en stilling med 100% ansættelse.
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist den 24. september 2025.
Der afvikles ansættelsessamtaler tirsdag d. 29. september 2025.
Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Leder af grundskolen: Karina Axelsen tlf. 42 30 12 14
Udskolingsleder: Simon Skovbo Kristensen på tlf. 61 60 51 60
Skoleleder: Anne Martinus Illeborg på tlf. 21 28 39 74
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: