etjob.dk
Norddjurs kommune Socialarbejder

Bostøttemedarbejder i Socialpsykiatrien, Norddjurs Kommune

Er du engageret i at støtte mennesker med psykiske udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv? Trives du i en udviklingsorienteret hverdag, hvor nye initiativer og faglige fællesskaber skaber fundamentet for arbejdet?  Så læs med her!

Vi søger en bostøttemedarbejder til vores Team Socialt Udsatte. Teamet løser bostøtteopgaver i borgers eget hjem. Borgerne vil typisk have komplekse sociale problemer koblet på misbrug og psykiatri. En gruppe som kræver rummelighed, stor fleksibilitet og en faglig kreativ tilgang.

Vores kerneopgave er at fremme borgernes trivsel, selvstændighed og livskvalitet, så de kan komme til at leve et liv, hvor de er i stand til at sætte deres ressourcer i spil. Vi har et godt samarbejde med civilsamfundet, som bidrager aktivt til dette arbejde.

Vi arbejder med fokus på recovery og rehabiliterende indsatser, hvor borgernes ønsker, håb og drømme er i centrum.

Vi bidrager alle til et højt fagligt niveau, hvor vi de næste par år har fokus på det fælles faglige fundament KRAP og LA2 i vores indsatser. Du vil derfor skulle deltage i fælles efteruddannelse inden for de områder.

Vi har stor politisk bevågenhed og arbejder aktuelt på at udvikle og implementere nye bostøtteindsatser, herunder:

  • Housing First
  • Gruppebostøtte
  • Virtuel bostøtte
  • Bostøtterådgivning (bostøtte, som afvikles i vores aktivitetscenter)

Du skal bidrage til denne proces fra idé til virkelighed i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer.

Social vicevært

Særligt for stillingen vil være at bidrage til at udvikle vores indsats til borgerne i Fredensgade som social vicevært.

Boligerne i Fredensgade er målrettet særlige sårbare borgere, som har et udækket socialt behov og lever isoleret. Vores opgave er at understøtte, at deres problemer ikke forværres, at de får et værdigt liv og et liv de magter.

I denne funktion skal du styrke borgernes overblik og indsigt i egen situation, for derved at øge handlekompetencen. Derudover skal du bidrage med hjælp til at løse praktiske opgaver i boligerne, hjælpe ved indflytning og medvirke til konfliktforebyggelse og -løsning.

Dine primære opgaver vil være:

  • At tilrettelægge en faglig systematisk indsats sammen med borger
  • At fungere som social vicevært for vores boliger i Fredensgade
  • At bidrage aktivt til udvikling af vores bostøtteindsats
  • At samarbejde tværfagligt med kollegaer, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • At understøtte borgerens udvikling mod større selvstændighed og livskvalitet
  • At bidrage til en helhedsorienteret indsats gennem dokumentation og evaluering af arbejdet
  • At planlægge og dokumentere indsatser i KMD Nexus

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at præge fremtidens bostøtte
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der vægter samarbejde og sparring højt
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for nogle af de mest socialt udsatte borgere i Norddjurs Kommune
  • Supervision ved ekstern supervisor
  • Løbende efteruddannelse tilpasset opgavens kompleksitet (pt. Planlagt KRAP og LA2 for perioden 2025-2027)

Vi søger en kollega, der:

  • Har relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, socialpædagog el lign)
  • Har erfaring med socialpsykiatri, dobbeltdiagnoser og bostøtte i eget hjem
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er teamplayer og bidrager konstruktivt til den fælles opgaveløsning
  • Har gode kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere og kollegaer
  • Er fleksibel og motiveret for at deltage i udviklingsprocesser

Om Socialpsykiatrien

Vi arbejder ud fra Socialområdets langsigtede strategi. Lige nu har vi fokus på pejlemærket ”Fundamentet på plads”. Læs mere her.

Socialpsykiatrien består af dagtilbud, bostøtte, døgntilbud, bofællesskaber og et rusmiddelcenter. Vi arbejder med udgangspunkt i Recovery og Rehabilitering, hvor vi udvikler livsmestring med udgangspunkt i borgernes ønsker, håb og drømme. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Socialpsykiatriområdet tæller i alt ca. 90 medarbejdere fordelt på bostøtte, botilbud, aktivitetscentre og rusmiddelcenteret.

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Ansættelse fra: 1. december 2025
  • Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025
  • Samtaler forventes afholdt den 29. oktober 2025
  • Arbejdssted: Grenaa og omegn

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederik Gernhøfer Bak alle hverdag kl. 11-12.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks