etjob.dk
København kommune Byggeleder

Byggeledere til Klimatilpasning og Anlæg, København

Vil du være med til at anlægge klimatilpasningsprojekter, park- og byrumsprojekter og cykelprojekter med fokus på genanvendelse?

Hos os kommer du til at stå i spidsen for anlægsfasen af de projekter, som politikerne i Københavns Kommune beslutter. Det drejer sig om projekter i byens parker og byrum, veje og cykelstier og projekter, der skybrudssikrer København. Du vil blive en del af et stærkt hold, der realiserer de politiske beslutninger om, hvordan København skal se ud i fremtiden. Det synes vi, gør arbejdet hos os særligt vedkommende.

Om jobbet og dine arbejdsopgaver
Som byggeleder til Område for Klimatilpasning og Anlæg skal du være med til at sikre en effektiv udførelse af vores anlægsportefølje.

Dine ansvarsområder vil inkludere kontrakt-, økonomi- og tidsstyring i udførelsesfasen, afholdelse af byggemøder, koordinering med ledningsejere og god kommunikation med borgere og andre interessenter. Du vil være anlægsteknisk sparringspartner under projekteringen og have indflydelse på planlægningsfasen. I udførelsesfasen vil du være ansvarlig for entreprenør- og byggepladsstyring og sikre realisering af projekterne.

Som byggeleder i Område for Klimatilpasning og Anlæg vil du indgå i en samlet gruppe af byggeledere på tværs af enhederne Park og Byrum, Cykel- og Vejprojekter og Klimatilpasning, og afhængigt af kvalifikationer og interesser kan du forvente at få projekter på tværs af fagområder og dermed en spændende hverdag, der varierer over tid.

Vi arbejder også aktivt for at skubbe branchen i en mere bæredygtig retning med tiltag som indførelse af emissionsfri brændstof på byggepladsen.

Dine ansvarsområder bliver

  • kvalitet af anlægstekniske løsninger
  • styring af tid, kvalitet og økonomi
  • løsning af konkrete problemstillinger i samarbejde med rådgiver og entreprenør
  • kommunikation og samarbejde med ledningsejere og erhvervsdrivende

Din profil
Som erfaren byggeleder skal du have minimum fem års erfaring som fx entrepriseleder, formand eller byggeleder af anlægsarbejder på offentlige vejarealer, gerne fra entreprenørbranchen, projekterende rådgivervirksomhed eller anden offentlig/privat bygherre.
Som mindre erfaren byggeleder skal du gerne have minimum to års erfaring som fx entrepriseleder, formand eller byggeleder af anlægsarbejder på offentlige vejarealer, gerne fra entreprenørbranchen, projekterende rådgivervirksomhed eller anden offentlig/privat bygherre.

Vi forestiller os, du har

  • en anlægsteknisk uddannelse eller erfaring fra entreprenørbranchen
  • erfaring med AB18 og AB18 forenklet
  • stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • evnen til at arbejde selvstændigt og i teams

Du er engageret, nysgerrig og har mod på at tilegne dig ny viden og har gode evner ift. at prioritere og strukturere dine opgaver. Du har personlig gennemslagskraft og kan stille krav, samtidig med at du har fokus på økonomi, tid, kvalitet og processen. Du trives med at arbejde både på kontor og på byggeplads.

Vi lægger vægt på at spille hinanden gode og prioriterer daglig sparring og videndeling i et stærkt tværfagligt miljø.

Vi tilbyder

  • et uformelt og inspirerende arbejdsklima på Islands Brygge
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • høj pensionssats og fleksibel arbejdsdag/-tid med god balance mellem familie- og arbejdsliv
  • 37-timers arbejdsuge med betalt frokostpause

Om enhederne
Du vil blive ansat i Område for Klimatilpasning og Anlæg i en af de tre anlægsenheder; Klimatilpasning (60 medarbejdere), Park og Byrum (ca. 40 medarbejdere) eller Cykel og Vej (ca. 50 medarbejdere). Vores projekter varierer meget i størrelse og kompleksitet. Det, der kendetegner dem alle, er deres tværfaglige karakter med behov for samtænkning og bred involvering.

I alle tre enheder vil du opleve en tillidsbaseret ledelse og en høj grad af medbestemmelse i forhold til, hvilke projekter, du har interesse for og kompetence til at løfte.

Fokuseret ledelse er ledelsesgrundlaget i Teknik- og Miljøforvaltningen
Kernen i ledelsesgrundlaget er tre normer, som definerer, hvad god adfærd og dermed også hvad ledelse er i Teknik- og Miljøforvaltningen. Det handler om, at 'vi gør det ordentligt', 'vi gør det sammen' og 'vi gør det for København'. Disse tre normer er essensen af målsætningen og definerer retningen for den måde, vi vil lede og arbejde på i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du kan læse mere om Københavns Kommune her og Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter forhandling og i øvrigt i henhold til gældende overenskomst.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte byggeleder John Jensen på 23 37 97 61/ygreenpi7acaseychristopherjenniferthompson@kk.dkcollins.dkfischer.dksmith.dk eller enhedschef Rasmus Dragenberg på 60 26 18 70/michelle82rk88dukemichael@romero-vaughan.dkphillips.dkkk.dk.

Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtale i uge 41 og 2. samtaler i uge 42.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.