Cater/Ernæringsassistent til Kantiner i Region Sjælland
Er du gastronomisk kreativ og har du lyst til at yde høj service med godt humør på et sygehus, også når køen af ekspeditioner er lang, og der er travlt – så kan det være, at du er vores nye kollega til en af personalekantinerne i Region Sjælland.
Et spændende og afvekslende job med et godt arbejdsmiljø. Du får mulighed for, sammen med din nærmeste leder og kollegaer, at skabe indholdet i hvordan vi fremadrettet skal drive vores kantiner i Region Sjælland.
Jobbet
I Ringsted laver vi alt fra bunden, i et relativt nyt køkken med de faciliteter der kræves. Vi sætter stor pris på hjemmebag, lækre salater og alt er frisksmurt og passer til sæson.
Arbejdstider Ringsted er hverdage, helligdage og weekender er lukkede. Er der et arrangement udover den normale tid – planlægger vi og deler opgaven.
Vi arbejder i ”cirkler” så alle kan det samme og skiftes i de forskellige funktioner. Vi har en kantineansvarlig hvert sted der har ansvaret for den daglige drift, men som også arbejder med i teamet.
Forventede kvalifikationer
Du har en køkkenfaglig baggrund som Ernæringsassistent, Kok, Cater eller lignende – gerne med nogle års erfaring i kantineverdenen.
Vi lægger vægt på, at du:
- er selvstændig, positiv og udadvendt
- har gode samarbejdsevner, der kan få en hverdag til at lykkes
- er serviceminded og fleksibel, og har et godt humør – også når det kommer til pressede situationer
- er vant til at følge faste koncepter og retningslinjer
- har erfaring med varebestilling
- kan bruge en PC til daglige rutiner
- En god købmand med fokus på madspild og Co2
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst ml. Region Sjælland og faglig organisation.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte PLT Region Sjællands Kantiner, Produktionsleder Lis Enghave Fischer mail: lfisrayjacobneilmyers@griffith.dkhoward.dkregionsjaelland.dkcunningham.dk
Ansøgning Send en motiveret ansøgning og CV via LINKET senest den 24. oktober 2025 - der vil løbende blive afholdt samtaler- ansættelsen er snarest muligt.
Du kan se mere om os her:
LinkedIn: www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-region-sj%C3%A6lland/?viewAsMember=true
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.