CFO på tværs af KVM SKAKO Koncernen
Tværgående økonomiledelse mellem 2 virksomheder
Jobbet:
Vi søger en stærk økonomisk leder til at sikre finansiel udvikling og styring i det vækstorienterede moderselskab KVM SKAKO A/S samt tilhørende selskaber. Der er tale om to hovedselskaber: KVM A/S og SKAKO Concrete A/S, som begge er beliggende i Danmark med tilhørende datterselskaber i US, UK og Frankrig og en samlet medarbejderstab på i alt 250 ansatte.
Du får direkte reference til direktøren for KVM SKAKO A/S og ansvaret for økonomifunktionen, og sammen med direktøren skal du forestå dialogen med bestyrelsen. Den tilhørende organisation dækker for nuværende i alt ca. 10 personer og er placeret i de enkelte selskaber.
Der må forventes 15-20 rejsedage ud af landet samt daglig gang i de to selskaber, som er placeret i henholdsvis Faaborg og Kjellerup. Der vil være en naturlig faglig reference og sparring med den øverste ledelse på tværs af selskaberne samt de tilhørende kommercielle og operationelle funktioner.
På økonomisiden får du bl.a. ansvar for budgettering, budgetopfølgning og likviditetsstyring samt udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber. Ligeledes får du ansvar for en løbende rapportering til direktion, ledelse og bestyrelse. Du skal også optræde som en proaktiv økonomisk sparringspartner i forhold til direktøren, ledergruppe og den brede organisation, hvilket kræver, at du både kan udvikle og implementere en række driftsøkonomiske analyser og modeller inden for økonomistyring og rentabilitetsanalyser.
Stillingen er nyoprettet, og du vil få en vigtig rolle i at designe den fremtidig struktur, der giver virksomheden det nødvendige overblik samt påpege potentialer for vækst og udvikling.
Kvalifikationer:
Vi søger en proaktiv profil – både i forhold til hele organisationen, men bestemt også i forhold til det at træde ind i en ledergruppe og tale både ledelse, strategi og ikke mindst eksekvering. Der er således brug for en økonomiprofil, der kan mere end sit økonomiske håndværk.
Det er afgørende, at din tilgang til jobbet er forretningsorienteret, praktisk og meget nærværende, da du bliver en innovativ nøgleressource, både i forhold til dine ansvarsområder, de enkelte projekter og sammen med ledergruppen, som du bliver en aktiv del af.
Vi forventer, at du, ud over min. 5 års erfaring i økonomistyring, har
- erfaring med drift af og opfølgning på projekter i en projektorienteret virksomhed samt værktøjer til at køre solid controlling.
- kendskab og erfaring med økonomisk styring af udenlandske datterselskaber, herunder model for moms og løn.
- erfaring og forståelse for Inter Company handel og TP.
- et solidt kendskab til standard forretningsgange og processer samt initiativ og drive til at både implementere og opretholde.
- erfaring med ERP-implementering af Dynamics 365 BC.
- en relevant, teoretisk uddannelse, gerne på gerne HD-R eller cand.merc.-niveau.
Du evner således at se både opgaver og virksomheden i et større og langsigtet perspektiv, uden at miste motivation og vilje til at bore dig ned i de væsentlige detaljer, når dette er nødvendigt. Du evner den fine balance, der er mellem at uddelegere og vise tillid, og du har samtidig mod og energi til at skabe ”din egen indsigt”, når din sunde intuition giver dig ”et prik på skulderen”.
Du er robust, ligefrem og uformel i din personlighed og samtidig godt begavet og ”hands on”. Bl.a. via dit engagement og dine gode samarbejds- og forhandlingsevner, brænder du igennem og evner at motivere din omverden, og det falder dig helt naturligt at skabe en stærk teamånd og et effektivt samarbejde på tværs af en organisation.
Du tilbydes:
En spændende og udfordrende rolle som wingman for direktøren i to markedsledende virksomheder, hvor du bliver en nøgleressource. Du får et vigtigt ansvarsområde, og du vil møde en bred vifte af faglige, ledelsesmæssige og personlige udfordringer. Et job, hvor du selv er med til at skabe platformen for din egen fremtid.
Du vil opleve en solid virksomhedskultur, der støtter godt op omkring dig og dine aktiviteter, og du vil møde en ledelse og en organisation, der er præget af et højt engagement og en uformel omgangstone på alle niveauer. Du vil indgå i et uformelt og professionelt team, hvor beslutningshastigheden er høj, og hvor der stilles krav til dine løsninger. Til gengæld får du stor indflydelse på din egen hverdag, og du får mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer i tæt samarbejde med en innovativ og handlingsorienteret ledelse.
Gage- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Virksomheden:
erwin andersen a/s søger på vegne af KVM SKAKO A/S som er moderselskabet over SKAKO Concrete A/S og KVM A/S. Begge virksomheder er veletablerede, mellemstore, internationale nichevirksomheder, beliggende henholdsvis i Faaborg og i Kjellerup**. Virksomhederne, der er absolut markedsledende, udvikler og leverer udstyr og hele procesanlæg inden for beton og asfaltindustrien.
SKAKO Concrete A/S er bygget op om udvikling og produktion af kundespecifikke projektløsninger med selskabets egen anlægsstyring som ramme, samt en væsentlig eftermarkedsforretning**.
Hos KVM A/S er egne procesteknologier ligeledes kernen i det, der skabes, nemlig anlæg og produkter, der transformerer værdifulde råmaterialer til slutprodukter af meget høj kvalitet inden for 3 forretningsområder: Asfaltproduktionsanlæg, maskiner og anlæg til fremstilling af betonblokke og forme til betonprodukter.
Virksomhederne har været på en spændende rejse de seneste år og fortsætter denne udfordrende vækstfase. Der er mange synergier i de 2 virksomheder på tværs, og det vil man nu udnytte med en samlet koncernøkonomifunktion. Derfor søger vi nu en særdeles kompetent økonomiprofil på tværs af koncernen.
Ansøg:
Er du den rette profil, mærkes dit detaljerede CV og din ansøgning stillingsnummer "02.07.42" og uploades her på siden.
Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Vi har ikke ansøgningsfrist på stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet. Så send os hellere din ansøgning og dit CV i dag end i morgen.
Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.