Chefjurist - Solrød Kommune Juridisk Nøglemedarbejder
Vil du være kommunens juridiske fyrtårn og rådgive både direktion og byråd i komplekse forvaltningsretlige spørgsmål? Har du lyst til at sikre, at beslutninger og sagsbehandling hviler på et solidt juridisk grundlag – og samtidig gøre jura tilgængelig og anvendelig for hele organisationen? Så er det dig, vi søger som chefjurist i Solrød Kommune.
Om stillingen
Som chefjurist bliver du kommunens øverste juridiske fagperson. Du skal medvirke til at sikre, at lovgivningen efterleves, og at administrationens arbejder i tråd med god forvaltningsskik, gennemsigtighed og lovmedholdelighed.
Chefjuristen refererer til centerchefen for HR, Politik og Digitalisering.
Dine opgaver
Du får en særlig rolle i at rådgive byråd, borgmester og direktion i juridiske og forvaltningsretlige spørgsmål samt kvalitetssikre større sager og beslutningsoplæg, inden de når det politiske niveau.
Derudover vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- Understøttelse af organisationen i komplekse forvaltningsretlige problemstillinger.
- Udarbejdelse af juridiske notater og vurderinger, som omsætter lovgivning til konkrete anbefalinger.
- Sikre korrekt håndtering af aktindsigter og sagsindsigter
- Ansvar for koordinering og udførsel af opgaver i forbindelse med valg og folkeafstemninger
- Juridisk sparring på tværs af organisationen og understøtte at organisationen holdes skarp på juridiske kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Er cand.jur. med mindst 3-5 års erfaring som specialkonsulent eller tilsvarende
- Har et indgående juridisk kendskab til offentlig forvaltning. Fra kommune, stat eller region.
- Har indgående erfaring med forvaltningsret og gerne kommunalret.
- Har erfaring fra en politisk ledet organisation. Ideelt fra en kommune.
- Kan formidle kompleks jura på en enkel, præcis og anvendelig måde.
- Har integritet, selvstændighed og evne til at skabe tillid på alle niveauer i organisationen.
Center for HR, Politik og Digitalisering
Center for HR og Center for Politik og Digitalisering er et stabscenter under kommunaldirektøren.
Du bliver del af teamet Politik og Kommunikation, som udover chefjuristen består af administrative medarbejdere, konsulenter med fokus på politisk betjening samt kommunikationskonsulenter.
De øvrige underenheder i centret er Løn og Personalejura, Organisation og Uddannelse, Digitalisering og IT-afdelingen.
Vi tilbyder
- En rolle som juridisk nøgleperson i en kommune med høje standarder i sagsbehandlingen.
- Tæt samarbejde med direktion og politisk niveau.
- En organisation præget af samarbejde, udvikling og faglighed.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængigt af kvalifikationer.
Om ansættelsen
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. december 2025.
Du bliver ansat som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i kommuner.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025 kl. 12.00.
Første samtale vil blive afholdt den 23. oktober 2025 og anden samtale den 28. oktober 2025. Mellem første og anden samtale skal du besvare en personanalyse, som du får en personlig tilbagemelding på.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef for HR, Politik og Digitalisering, Martin Green Jensen på telefon 2475 1117.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt og senest 1. december 2025. Du bliver ansat som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i kommuner.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.