Dagstilbudsleder for Solstrålen og Regnbuen, Gentofte
Vil du stå i spidsen for en ny fælles daginstitution – og bygge videre på pædagogiske kulturer med frisættelse, faglighed og fællesskab i centrum? Daginstitutionen Solstrålen søger en dagtilbudsleder, der vil lede sammenlægningen med Regnbuen – og være med til at sætte det helt rigtige hold i Solstrålen, sammen med en engagerede personalegruppe, som har et fælles ønske om at skabe en stærk, sammenhængende og nærværende hverdag for børnene. Daginstitutionen Regnbuen har en dygtig daglig leder, som ser frem til et godt samarbejde med den kommende dagstilbudsleder for den samlede institution Solstrålen+Regnbuen.
Sammenlægningen er administrativt ved at blive gennemført, og begge personalegrupper er klar og positivt indstillede. Nu mangler vi dig – en tydelig og inddragende dagstilbudsleder, som vil sætte fælles retning, værne om det lokale særpræg og sikre, at det gode dagtilbud i mange år fremover udvikles videre med afsæt i det, der allerede fungerer.
Om Solstrålen og Regnbuen
Solstrålen er en integreret institution med plads til 45 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi har de seneste år arbejdet målrettet med vores pædagogiske fundament, og har:
· Skabt en tydelig struktur i hverdagen,
· Arbejdet med vores børnesyn og fælles tilgang til pædagogik,
· Etableret en faglig kultur præget af refleksion, samarbejde og fælles ansvar.
Vi er klar til næste skridt – og vi har brug for en leder, som kan sætte det rigtige hold, både gennem tydelig faglig ledelse og god rekruttering.
Regnbuen er en velrenommeret og velfungerende selvejende institution med plads til 37 børnehavebørn og 19 vuggestuebørn:
· Her er en stabil, erfaren personalegruppe, og vi ligger over det politiske mål for pædagogandel.
· Vi er kendt for vores nærværende pædagogik og stærke interaktioner med børnene.
· Regnbuen er en meget søgt institution, og opgaven bliver at vedligeholde og styrke det eksisterende faglige fokus sammen med den nuværende daglige leder.
· Regnbuen arbejder ud fra principperne i Marte Meo, og har en uddannet Marte Meo terapeut.
Begge institutioner har stærke kulturer og dygtige medarbejdere. Den kommende leder skal skabe én samlet retning, men med respekt for lokale særpræg og det, der allerede fungerer godt.
Om rammen og ledelsesopgaven
Solstrålen og Regnbuen er begge selvejende institutioner, og vi arbejder aktivt med frisættelsesdagsordenen. Det giver frihed og ansvar – og mulighed for at lede med afsæt i det lokale behov og de faglige ambitioner.
Du får støtte og opbakning fra et stærkt netværk af lederkolleger, en aktiv og engageret bestyrelse og gode samarbejdspartnere i både kommunen og paraplyorganisationen Børnevennerne. Bestyrelsen ønsker et tillidsfuldt og tæt samarbejde med den nye leder, og ser frem til sammen at skabe en fælles, fagligt velfunderet institution.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
· Skabe sammenhængskraft på tværs af husene,
· Være tydelig og nærværende leder i forandringsprocessen – og støtte personalet i at finde sig til rette i det nye,
· Fastholde det faglige fokus i Regnbuen og sammensætte det rette hold i Solstrålen,
· Sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde med afsæt i den styrkede læreplan og lokale prioriteringer,
· Varetage personaleledelse, drift og udvikling med blik for både fællesskab og faglighed.
Vi forestiller os, at du:
· Har erfaring med pædagogisk ledelse og forandringsprocesser,
· Evner at balancere fælles retning og lokale styrker,
· Er god til at lytte, samle og skabe følgeskab,
· Har stærke relationelle kompetencer og leder med tydelighed og tillid,
· Arbejder systematisk og strategisk – og brænder for at skabe de bedste rammer for børns trivsel og udvikling.
Vi tilbyder:
· En meningsfuld og udviklende lederstilling i en ny fælles institution med to stærke afsæt,
· Dygtige og dedikerede medarbejdere med stor faglighed og engagement,
· En aktiv og tillidsfuld bestyrelse, som ønsker samarbejde og fælles retning,
· Mulighed for at præge og forme både kultur, faglighed og organisering,
· Et lokalt handlerum gennem frisættelse og selveje.
Løn og ansættelsesvilkår:
· Løn efter gældende overenskomst.
· Der indhentes børne- og straffeattest og referencer.
· Ansættelse sker med forbehold for godkendelse fra Gentofte kommune.
Vil du være med til at skabe noget nyt med respekt for det bestående?
Send gerne ansøgning og CV senest hurtigst muligt, da samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Peter Olsen, tlf. 30 23 56 53 – vi tager gerne en uformel snak.