etjob.dk
København kommune Kok

Deltidskok søges hos BrewPub København

BrewPub er et mikrobryggeri & restaurant placeret i hjertet af København. En restaurant, hvor høj
kvalitet i mad og øl - og ikke mindst mindeværdige gæsteoplevelser - er i centrum. Vi slog dørene
op i 2004, og vores passion for øl og mad er kun blevet større med årene!

Vi er en flad organisation og søger derfor en kollega, der trives i et tæt samarbejde med både
køkken og restaurant. På BrewPub er vi ét samlet team, der sammen skaber oplevelser for vores
gæster.

Vi søger en deltidskok:
Som en del af vores køkkenteam vil du være med til at udvikle og løfte vores madprofil. Du får
mulighed for at bringe dine idéer i spil, og vi ser gerne, at du er nysgerrig på samspillet mellem øl
og mad - og ser det som en spændende udfordring.

Stillingen er på deltid, hvilket gør den oplagt for dig, der vil kombinere jobbet med studier, anden
beskæftigelse eller blot ønsker mere fleksibilitet i hverdagen.

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et team, hvor vi ser hinanden som mere end blot kollegaer.
  • En flad struktur, hvor vi lytter til idéer og sammen løfter oplevelsen for gæsterne.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver set og hørt - og har mulighed for at udvikle dig fagligt.
  • Mulighed for at arbejde med sæsonens råvarer og være med til at skabe unikke mad- og
    øloplevelser.
  • Lukket alle søndage og helligdage.
  • BrewPub har overenskomst, og løn samt øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt

Vi forventer

  • Du har en relevant uddannelse som kok, eller er i gang med en kokkeuddannelse.

  • Du har erfaring fra et professionelt køkken - eller lyst til at udvikle dig i et.

  • Du er passioneret omkring madlavning og samarbejde og kan lide at tage ansvar på dine
    vagter.

  • Du er fleksibel og kan arbejde både dag, aften og weekend efter aftale.

    Har det din interesse – så send din ansøgning og CV til evanssarahinfoalisonvasqueznancyyork@robinson.dkcastaneda-smith.dkbrewpub.dk. Angiv venligst
    “Deltidskok” i emnefeltet. Tiltrædelse efter aftale.