etjob.dk
Næstved kommune Direktør

Direktør til Udlændingestyrelsen - Strategisk Ledelsesposition

Vores nuværende styrelsesdirektør har fået nyt job, så vi søger en ny direktør.

Vil du stå i spidsen for landets største styrelse på udlændingeområdet? Vi søger en strategisk og visionær direktør, som kan videreføre vores strategi ”Mød Verden” og sikre, at vi som myndighed møder verden med troværdighed, respekt og faglighed.

Din nye arbejdsplads
Udlændingestyrelsen er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som er ansvarlig for at behandle sager om indrejse og ophold i Danmark, herunder asyl, familiesammenføring, visum og permanent ophold. Styrelsen har også det overordnede ansvar for indkvartering af asylansøgere og udvikling og drift af it-systemer, som understøtter sagsbehandlingen på hele ministerområdet.

Du kan læse mere om Udlændingestyrelsen her.

Din rolle som direktør
Som direktør for Udlændingestyrelsen får du det overordnede ansvar for styrelsens strategiske udvikling og drift og bliver en helt central aktør i at sikre, at styrelsen opfylder sine mål.

Du får personaleansvar for styrelsens fire vicedirektører, retschefen og en kontorchef og det overordnede ansvar for styrelsens ca. 730 medarbejdere. Du kommer til at referere til departementschefen for Udlændinge- og Integrationsministeriet og indgår i ministeriets koncerndirektion.

Udlændingestyrelsens direktion udgøres af dig, de fire vicedirektører og retschefen, og tilsammen udgør I styrelsens øverste ledelse. Du skal i samspil med din direktion sætte ambitiøse mål og retning og sikre, at styrelsen til stadighed kan tilpasse sig forandringer og håndtere migrationsudfordringer, kriser mv.

Dine hovedopgaver bliver:

  • at drive og videreudvikle en af landets større styrelser med fokus på sikker og effektiv drift
  • at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen, god økonomistyring og høj kvalitet i IT-understøttelsen
  • at konsolidere styrelsen som en attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling af medarbejdere og chefer
  • at motivere gennem tillidsbaseret lederskab
  • at bidrage aktivt og strategisk i koncerndirektionen, så vi sikrer helhed og samarbejde på tværs af hele ministerområdet.

Du er en leder med blik for det fælles
I Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder vi ud fra et fælles ledelsesgrundlag, der skaber retning og sammenhæng i vores ledelsespraksis i hele koncernen. Vi leder ud fra fire temaer: Ledelse af opgaven, ledelse på tværs, ledelse af læring og ledelse af mennesker.

Vores ledelse bygger på tydelig retning og prioritering, faglighed, videndeling og samarbejde på tværs samt en vedvarende ambition om at udvikle vores medarbejdere – både fagligt og personligt.

Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores fire ledelsestemaer. Du har blik for helheden, tager ansvar for fælles løsninger og er bevidst om, hvordan du påvirker samarbejde, motivation og trivsel – både i egen styrelse og i vores samlede koncern.

Vores forestillinger om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse (cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende) og dokumenteret ledererfaring fra en større, kompleks organisation (offentlig eller privat).

Vi forventer, at du:

  • har indsigt i eller erfaring med udlændingeområdet, offentlig forvaltning og internationale forhold
  • er visionær, strategisk tænkende og formår at skabe engagement og resultater gennem din ledelse
  • kan navigere i komplekse, politiske betingede sammenhænge og udvise solid dømmekraft under pres
  • har solide kommunikationsevner, så du formår at være styrelsens talsperson i offentligheden
  • trives med at skabe kultur og lede en organisation, hvor vi hver dag møder verden med indsigt, respekt og venlighed.

Søg stillingen som direktør
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 22. oktober 2025.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 44 og anden samtalerunde i uge 46. Vi forventer, at der mellem første og anden samtalerunde vil være et testforløb.

Vil du vide mere om denne spændende direktørstilling, så kontakt departementschef Pernille Breinholt Mikkelsen på tlf. 21 96 98 21 eller på e-mail ahallwrightdanielpbm@kennedy.dksexton.dkuim.dkmiller.dk eller afdelingschef Louise Ersbøll Leimand på telefon 20 95 21 54 eller på e-mail hmathiskevinstephensloelandersonkimberly@uim.dkschmidt-martin.dkhuerta-cisneros.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 4. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål og er med tiltræden den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 40.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Dit arbejdssted er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved, men du skal være indstillet på også at være synligt til stede i styrelsens andre lokationer.

Som direktør omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til "HEMMELIGT" for at arbejde i denne stilling og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.