Driftsteam Specialist - Udenrigsministeriet
Opgaver og ansvar
Er du interesseret i at arbejde med driftsrelaterede opgaver i en organisation med over 1.000 ansatte og med spændende daglige udfordringer? Trives du med en hverdag med fokus på service og koordinering med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, hvor der veksles mellem rutineopgaver og pludseligt opståede problemstillinger, der kræver hurtige løsninger? Og er du komfortabel i en stilling, hvor du skal håndtere flere forskelligartede opgaver samtidigt, og hvor der er en stor kontaktflade til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere?
Så er du måske vores nye kollega i Udenrigsministeriets Driftsteam. Et team af engagerede medarbejdere, som har ansvaret for driften af Udenrigsministeries bygninger på Asiatisk Plads.
Det omfatter opsyn med huset, løbende vedligehold, lokaletilpasninger og ombygninger samt koordinering af større og mindre flytninger. Det omfatter også kontraktstyring af leverandører, indkøb af inventar etc., med det overordnede mål at skabe rammerne for en god arbejdsplads med fokus på et godt indeklima, ergonomi og indretning. Teamet arbejder tæt sammen med kollegaerne i sikkerhedsteamet.
I Driftsteamet vil dine primære opgaver være:
- Indmelding af og opfølgning på opgaver, som skal løses via Statens Facility Management løsning.
- Løsning af forskellige typer af driftsopgaver, herunder koordinering og opfølgning på små og store flytninger.
- Styring og kontrol af ydelser og leverancer under bl.a. rengørings- og kantineområdet under Statens Facility management.
- Håndtering af fejlmeldinger og ønsker via e-mail, telefon og ved personlige henvendelser.
- Styring af centrale indkøb, som foretages via rammeaftaler eller ved indhentning af tilbud. Du vil være ressourceperson ved udbud af rammeaftaler indenfor eget område.
- Administration af inventar og lagerbeholdning, herunder opsyn med gangarealer, fællesarealer, kældre etc.
- Koordinering og klargøring af fælleslokaler til større og mindre arrangementer.
Kompetencer
Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på følgende:
- Relevant erfaring fra tidligere ansættelser vil være en fordel.
- Teknisk og praktisk flair i forhold til besigtigelse og håndtering af fejl på installationer og teknisk udstyr etc.
- Gode IT-kundskaber. Kendskab til ESDH og faktureringssystemer vil være en fordel, men ikke et krav.
- Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
- Du er serviceorienteret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Og du kan tage beslutninger ud fra givne rammer og retningslinjer.
- Du har forståelse for arbejdsvilkårene i en politisk styret organisation, som kan betyde pludselige ændringer i prioriteringer.
Vi ser frem til at byde velkommen til en ny kollega, som har en positiv indstilling til dagligdagens små og store opgaver og som er klar til at løse dem i et tæt tværfagligt fællesskab med sine kollegaer.
Organisatorisk placering
Driftsteamet er en del af Sikkerheds- og Ejendomskontoret, Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, København
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Du ansættes som specialist til denne stilling, dvs. at du ansættes uden forflyttelsespligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Mandag-torsdag 8.30-16.00 samt fredag 08.30-15.30.
Du kan på sigt indtræde i en rullende driftsvagtsordning, som dækker perioden udenfor alm. arbejdstid. Der er særskilt honorering herfor.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er mandag den 22. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, referencer m.v.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Cecilia Milora på +45 33921002, kaufmansethcecmilwilliam34@um.dkcarson.dkharrison.dk. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup på +45 33921008, johnsonjamesthohadelliskylebbell@um.dkraymond.dkshepard.dknichols.dk.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.