etjob.dk
Kolding kommune Folkeskolelærer

DSA-vejleder ved Munkevængets Skole - Sproglig Udvikling

Arbejdssted: Munkevængets Skole

Arbejdstid: Fuldtid

Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2025

Hvad kan vi tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling på en skole med stor mangfoldighed.
  • Et stærkt fagligt fællesskab og mulighed for at samarbejde med dygtige kollegaer, herunder sparring med skolens øvrige vejledere.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel.

Funktioner:

Munkevængets Skole søger en kompetent DSA-vejleder til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab på en skole med elever fra 0. til 9. klasse. Vi kan også tilbyde dig en kombineret stilling hvor du kan kombinere din DSA-vejledning med læsevejledning.
Som DSA-vejleder på Munkevængets Skole vil du få en central rolle i arbejdet med elever, der har sproglige udfordringer. Du vil samarbejde med skolens læsevejleder, integrationsmedarbejder og øvrige vejledere for at skabe sammenhængende og effektive læringsforløb. En vigtig del af din rolle vil være at sparre og kompetenceudvikle dine kollegaer i arbejdet med at fremme elevernes sproglige udvikling.

Dine primære opgaver vil være:

  • Vejledning og sparring af lærere og teams i arbejdet med sproglig udvikling, både mundtligt, skriftligt og kulturelt.
  • Arbejde målrettet med at udvikle elevernes sproglige og skriftsproglige færdigheder med forebyggende indsatser i den almene undervisning og i vores S og D og M-klasser
  • Planlægning og gennemførsel af gruppebaserede forløb for elever med behov for særlig eller fokuseret indsats.
  • Deltagelse i indsatstimer efter co-teaching principper
  • Aktivt samarbejde med skolens øvrige vejledere om videreudvikling af sproglige kompetencer på alle årgange og i alle fag.
  • Bidrage til skolens fortsatte udvikling af didaktiske metoder og pædagogiske tilgange inden for sprogundervisning.
  • Evaluering af elevernes fremgang og løbende justering af undervisningen i samarbejde med klasseteams.
  • Et mindre antal undervisningstimer

Kvalifikationer:

Vi søger en DSA-vejleder, der:

  • Har en DSA-vejlederuddannelse
  • Har erfaring i arbejdet med flersprogede elever og gerne erfaring som læsevejleder (dog ikke et krav).
  • Er i stand til at skabe gode relationer og samarbejde med både elever, kollegaer og forældre.
  • Er selvstændig, men samtidig værdsætter samarbejde og faglig sparring.
  • Kan arbejde struktureret og målrettet i et dynamisk læringsmiljø.

Hvem er vi?

Munkevængets Skole har lang erfaring og historik med at arbejde med børn og familier med mangfoldige kulturelle baggrunde. Desuden får du som ansat hos os adgang til et fagligt stærkt personalefællesskab, der løfter i flok, både når det går godt, og når noget bøvler.

Vi tilbyder arbejde, der bl.a. har:

  • Et inkluderende og meget varieret arbejdsmiljø
  • Mulighed for medvirken til at præge skolens udvikling
  • Dedikerede kollegaer, og en velfungerende administration og serviceafdeling
  • En mangfoldig og kulturrig forældrekreds

Løn: Jf. overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jannie Weismann
jenningsseanjaweibarbarawhitemeghan93@anderson.dklee.dkkolding.dk
Tlf.: 3048 4134

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 5. september 2025

Ansættelsessamtaler: 16. september 2025

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk