etjob.dk
Kolding kommune Kok

Faglært Kok til Skagen Fiskerestaurant i Kolding

Vil du være med til at sætte smag på Koldings bedste frokost og aftenservering?

Skagen Fiskerestaurant i Kolding søger en dedikeret og faglært kok, der brænder for det danske køkken og gode råvarer!

Vi holder til midt på det stemningsfulde Akseltorv og byder vores gæster på klassiske danske frokostretter med fokus på fisk og friskhed. Om aftenen skifter vi tempo og serverer både vores signaturretter og en lækker, sæsonbaseret 3-retters menu.

Hvad kan du forvente hos os?

Hos Skagen Fiskerestaurant bliver du en del af et engageret køkkenteam, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi arbejder med friske råvarer, stolte traditioner og masser af kærlighed til madlavningen – og vi har altid fokus på det gode håndværk.

Du får:

  • Et godt team i ryggen
  • Et menukort, der giver plads til både klassikere og kreativitet
  • En arbejdsplads med høj kvalitet og lavt hierarki
  • Tæt samarbejde med vores andre afdelinger i Danmark

Hvem er du?

Vi leder efter en faglært kok med erfaring fra det danske køkken – gerne med passion for fisk og traditionelle retter. Du er ikke bange for at tage fat, og du trives i et travlt køkken, hvor man hjælper hinanden.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet
  • Er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet
  • Værdsætter kvalitet og struktur
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket

Klar til at tage næste skridt?

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe!