Forsikringsmedarbejder hos Hjørring Kommune
Er du skarp på forsikringsskader og har lyst til at sætte dit præg på et vigtigt område i kommunen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi står overfor et generationsskifte, da vores nuværende forsikringsmedarbejder går på pension. Derfor søger vi en ny kollega med solid erfaring og faglighed, som vil være med til at videreføre og udvikle vores forsikringsarbejde.
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for behandling af arbejdsskader og øvrige forsikringsskader på kommunens områder.
Du skal træffe afgørelser i interne erstatningssager og rådgive kommunens forvaltninger om forsikringsforhold og risikostyring. Derudover vil du have tæt dialog med vores forsikringsmægler om policer, skader og risikovurdering.
Du får en central rolle med bred kontaktflade – både internt og eksternt. Din fysiske placering bliver i Team Byggeri under Kultur, Teknik og Miljø, men du arbejder på tværs af hele kommunen.
Forsikringsområdet er en specialiseret funktion, og du vil derfor have stor selvstændighed i opgaveløsningen, med sparring fra mægler, jurister og en kollega med fokus på risikostyring.
Vi tilbyder en stilling med mulighed for at udvikle området og sætte dit eget præg – nytænkning og engagement er noget, vi værdsætter højt.
Dine primære opgaver
- Skadesbehandling af:
- Arbejdsskader
- Ansvarsskader
- Kaskoskader
- Bygnings- og løsøreskader
- Regres overfor andre selskaber
- Samarbejde med forsikringsselskaber og mægler om policer og skader
- Økonomistyring og opfølgning
- Vedligeholdelse og ajourføring af forsikringssystem
- Rådgivning til kommunens forvaltninger om forsikringsforhold
Vores forventninger til dig
Du er en faglig stærk profil, der er uddannet inden for forsikringsområdet. Det kunne være som skadesbehandler, forsikringsrådgiver, assurandør, bygnings-løsøretaksator. Eller du kommer fra en anden kommune, region hvor du har lignende erfaring indenfor forsikringsområdet.
På forsikringsområdet har vi en forventning om, at du har arbejdet med erhvervsforsikring og/eller forsikringer for det offentlige og er villig til at tage supplerende uddannelse indenfor dette område i fremtiden.
Vi er selvforsikrede på arbejdsskader, og det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til området eller er villig til at opkvalificere dig.
Vi tilbyder
- En spændende og selvstændig stilling med stor indflydelse
- Gode kolleger og faglig sparring
- Mulighed for kompetenceudvikling
Praktiske oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis dette lyder som noget for dig, kan du få yderligere oplysninger hos teamleder, Thomas Jørgensen, tlf.: 4122 6842.
Ansøgningsfrist er den 28. oktober 2025.
Ansættelsessamtale forventes afholdt den 5. november 2025 og herefter eventuelt 2. samtale.
Ansættelse er pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.