etjob.dk
Roskilde kommune Folkeskolelærer

Fransklærer til Himmelev Skole - Fuld tid

Vil du være med på et godt hold - og være med til at gøre en god skole endnu bedre?

Da en af vores dygtige og erfarne lærere har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny kollega der – ligesom os – brænder for at skabe gode rammer for elevernes faglige og sociale trivsel og udvikling.

Stillingen er rettet til dig, der enten kun vil have fransktimerne – og så laver vi et skema, der kan passe til dette, eller til dig der ønsker fransk OG andre skolefag på mellemtrinnet og i udskolingen.
Kan du også undervise i billedkunst og kan føre valgfagsholdet til prøve, er du det perfekte match.

Om os
Himmelev Skole er en tresporet skole med ca. 770 elever, 60 lærere, 10 pædagoger, 8 medhjælpere og 3 TAP´er – Så du vil blive en del af et stort og stærkt fællesskab.

Vi er en skole i god udvikling, funderet på stolte traditioner og med et stærkt fællesskab. Vi vægter både godt humør og en uformel omgangstone, samtidig med at vi har en professionel og nysgerrig tilgang til vores arbejde. Hos os tør vi stille spørgsmål og udfordre vanetænkning – uanset titel, rolle eller anciennitet.

Skolen er det naturlige valg i lokalområdet, og vi arbejder inkluderende og fællesskabsorienteret for at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat. Vi har høje ambitioner – både for vores elever og os selv – og vi prioriterer faglighed, trivsel og professionel udvikling i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og forældre.

Om dig
Vi søger en lærer, der:

  • Står sikkert i sig selv og bidrager aktivt til et fællesskab med plads til forskellighed – både fagligt og menneskeligt
  • Brænder for undervisning og for at gøre en forskel for elevernes trivsel og læring
  • Er ambitiøs og nysgerrig på egen praksis
  • Værdsætter tæt teamsamarbejde og fælles ansvar

Stillingen
Vi søger en lærer til mellemtrin/udskoling med fagene: fransk, evt. billedkunst og andre skolefag.
Stillingen er på fuld tid med mulighed for nedsat tid.

Vi tilbyder

  • En struktureret hverdag, hvor vi bl.a. benytter piktogrammer og andre fælles værktøjer
  • En kultur præget af åbenhed, medindflydelse og hvor der er kort vej fra idé til handling
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi investerer tid i pædagogiske drøftelser og i at udvikle vores fælles børnesyn og værdigrundlag

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt os endeligt for en uformel samtale.

Ansøgningsfrist: fredag d. 22. august 2025, kl. 12.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Samtaler: Mandag 26. august 2025 fra kl. 13.00

Ved spørgsmål kontakt følgende:
Skoleleder Pernille Holmberg på 2447 0750 eller
Afdelingsleder Bjarke Holm på 2021 6617 .

Løn og kvalifikationer:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes referencer, samt børne- og straffeattest ved ansættelse.