etjob.dk
København kommune Jurist

HR-jurist til Hovedstadens Beredskab - Juridisk HR-specialist

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største kommunale beredskab med cirka 750 medarbejdere. Vi handler hurtigt og tænker langsigtet. Vi sætter klare mål og arbejder hårdt for at nå dem. Alt sammen så vi kan levere et sikkert og effektivt beredskab til gavn for vores ejerkommuner og borgerne i hovedstadsområdet.

Til at bistå os med det har vi brug for en erfaren HR-jurist, der kan hjælpe os at levere HR-ydelser i høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver

Som HR-jurist i Hovedstadens Beredskab vil du få en hverdag, der er præget af mange forskelligartede og afvekslende opgaver og en bred kontaktflade.

Dine opgaver blandt andet vil bestå af:

  • Behandling af disciplinærsager, herunder deltagelse i tjenstlige samtaler.
  • Fortolkning af overenskomster og lovfortolkning på ansættelsesområdet.
  • Dialog og forhandlinger med de faglige organisationer, herunder fx løn og arbejdsvilkår.
  • Forhandling af lokalaftaler.
  • Kvalitetssikring af ansættelseskontrakter og andre relevante dokumenter.
  • Behandling af aktindsigter på personaleområdet.
  • Behandling af barselssager og vejledning af medarbejdere og ledere.
  • Fortolke bestemmelser i love og regler på barselsområdet.
  • Håndtering af refusionsansøgninger i forbindelse med sygdom og barsel via Nem Refusion.
  • Bidrage til udarbejdelse og implementering af HR-politikker og retningslinjer.
  • Rådgivning og sparring med ledere om personalejuridiske spørgsmål og udfordringer.
  • Undervisning og kompetenceudvikling af ledere indenfor fagområde.

Din baggrund og dig som person

Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller lignende og har bred erfaring med HR og personalejura, gerne fra en offentlig organisation. Derudover har du et solidt kendskab til ansættelses- og arbejdsret samt barsel og refusion mv.

For at få succes i stillingen er der desuden behov for, at du har drive og evner at arbejde selvstændigt for at nå de satte mål. Du er struktureret samt god til både at skabe og bevare overblik.

Derudover har du stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt og evner at samarbejde med mange typer mennesker med forskellige fagligheder og har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du formår at udfordre status quo proaktivt og respektfuldt, og kan sætte dig igennem, når det kræves.

Dine nye kollegaer ser frem til at byde dig velkommen

Du bliver en del af afdelingen HR og Planlægning, hvor vi løser opgaver indenfor blandt andet rekruttering, personaleadministration, løn, mandskabsplanlægning, intern kommunikation, arbejdsmiljø og ledelses- og organisationsudvikling.

Dit arbejdssted vil være Hovedbrandstationen tæt på Rådhuspladsen – med mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Du kan forvente at blive en del af social afdeling, hvor vi sammen skaber et arbejdsmiljø, der er præget af stor arbejdsglæde, aktivitet, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.

Hovedstadens Beredskab er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til AC-overenskomsten og din løn bliver fastsat efter kvalifikationer.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med tilhørende CV senest den 17. august 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35 og uge 37 og der vil blive anvendt case i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Susan Juul Jensen.

Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.