etjob.dk
København kommune Fuldmægtig

HR-jurist til Sundhedsdatastyrelsen - Kompleks Offentlig Rolle

Er du en kompetent sparringspartner, og brænder du for at gøre en forskel for både dine kollegaer og organisationen? Trives du i en alsidig rolle, hvor du både er hands-on, og samtidig er med til at udvikle nye retninger og initiativer?

Om HR
Sundhedsdatastyrelsen er i dag en statslig styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men i forbindelse med sundhedsreform bliver vi en del af Digital Sundhed Danmark, der etableres som en samlende national drifts- og udviklingsorganisation i løbet af 2026. Det er en spændende tid vi går i møde, og i den forbindelse deltager vi aktivt i denne omstilling – der også byder på komplekse HR-problemstillinger.

Som HR-jurist i Sundhedsdatastyrelsen har du en central rolle i at understøtte styrelsens strategiske og driftsmæssige mål. Vi sikrer, at de faglige afdelinger har de rette HR-ressourcer, og vi leverer analyser og beslutningsoplæg til direktionen.

Det faglige niveau er højt, og du kommer til at samarbejde med engagerede og dygtige kolleger, som brænder for deres fagområde. Kulturen er uformel og tillidsbaseret, og vi hjælper hinanden, og går op i at skabe en positiv atmosfære. Vi er ikke lønførende, men sigter mod en sund balance mellem arbejde og privatliv. Der er gode muligheder for at aftale hjemmearbejde, men vi vægter også tilstedeværelse med kolleger højt, fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, videndeling og samarbejde.

Din hverdag hos os
Din rolle som HR-jurist vil være, at sparre med styrelsens chefer om god personaleledelse og understøtter tilbagevendende HR-processer som fx MUS, LUS, rekruttering og lønforhandlinger. Samtidig sørger vi for, at de personalemæssige administrative opgaver bliver udført effektivt og med høj kvalitet. Vi prioriterer tæt samarbejde og dialog med afdelingerne, så vi sammen finder de bedste løsninger, der opfylder organisationens behov.

Du kommer bl.a. til at arbejde med at

  • udvikle og drive HR processer,
  • udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg til ledelse og direktion,
  • videreudvikle styrelsens styringskoncepter og arbejdsprocesser,
  • rekrutteringsprocesser indenfor eget område fra A-Z,
  • sparre med og vejlede vores ledere og medarbejdere ift. løn-, HR- og overenskomstmæssige spørgsmål og udfordringer
  • udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg m.v.
  • håndtere personalesager.

Opgaverne spænder mellem daglig drift og udvikling, hvorfor du får mulighed for at sætte dit eget præg.

Du bliver en del af sektionen Compliance, HR og Administration i Direktionssekretariatet. HR-teamet i sektionen består af sektionslederen og to HR-partnere. Du får dine egne opgaver, men teamet arbejder tæt sammen, så du vil aldrig føle dig alene med opgaven.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller lignende, og at du har erfaring inden for HR. Det er en fordel, hvis du har erfaring med HR i en offentlig kontekst.

Du kommer til at have dialog med mange forskellige fagfolk, og derfor skal du være i stand til formidle komplekse emner på en klar og anvendelig måde, så dine kolleger kan træffe de rette beslutninger. Samtidig har du en analytisk tilgang til opgaverne, er nysgerrig på at forstå sammenhængene og tager ansvar for dine egne opgaver.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes centralorganisation.

Stillingen er 37 timer.

Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og 2 minutter fra Islands Brygge - og gratis parkeringspladser.

I Sundhedsdatastyrelsen har vi røgfri arbejdstid.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Anahita Khatam-Lashgari på 2056 7102.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er 27. august 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36 og 37.

Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. november 2025.

Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk