etjob.dk
Glostrup kommune Projektleder

Implementeringsansvarlig - Velfærdsteknologi i Glostrup Kommune

Vil du være med til at sikre, at velfærdsteknologiske løsninger bliver en integreret del af hverdagen i vores praksis – og skaber værdi for både borgere og medarbejdere? 
Så er du måske vores nye implementeringsansvarlige i Center for Sundhed og Velfærd.

Om stillingen

Vi søger en implementeringsansvarlig, der skal sikre, at nye velfærdsteknologiske løsninger bliver implementeret effektivt og forankret i praksis – på tværs af ældre-, sundheds- og socialområdet.

Aktuelle fokusområder er blandt andet:

Skærmbesøg i hjemmepleje, sygepleje og på socialområdet

Digitalt understøttet træning og rehabilitering

Sensorløsninger til ældreområdet

Du får ansvar for hele implementeringsprocessen – fra udarbejdelse af arbejdsgange og lokale procedurer til gennemførsel, opfølgning og evaluering. 
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med lokale ledere og medarbejdere, og størstedelen af din arbejdstid vil være ude på de arbejdspladser, hvor implementeringen sker.

Dine vigtigste opgaver

Formidle viden og skabe engagement i tværfaglige medarbejderfora

Drive implementering af velfærdsteknologi i tæt samarbejde med lokale ledere

Sikre en god overgang fra implementering til drift

Understøtte forbedringsprocesser og lokal forankring

Udarbejde projektplaner, følge op med data og foretage evalueringer

Bidrage med digital og teknologisk indsigt

Samarbejde tæt med vores IT- og velfærdskonsulent

Sikre systematisk opfølgning efter implementering

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med implementering af velfærdsteknologi, digitalisering eller lignende udviklingsprojekter

Har indsigt i drift og arbejdsgange inden for fx ældrepleje, sundhed, socialpsykiatri eller handicapområdet

Er vant til at inddrage medarbejdere og borgere i udviklingsprocesser

Har stærke kompetencer inden for facilitering, undervisning og formidling

Forstår organisatoriske forandringsprocesser og arbejder struktureret og selvstændigt

Trives i et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper

Din uddannelsesbaggrund

Du har en relevant faglig baggrund inden for ældre-, handicap- eller psykiatriområdet. 
Det er en fordel, hvis du har erfaring eller efteruddannelse inden for projektledelse, forbedringsarbejde, forandringsledelse eller velfærdsteknologi.

Det får du hos os

En spændende og meningsfuld stilling med fokus på at skabe værdi for borgerne

Mulighed for at præge udviklingen på tværs af fagområder

Varierede og udviklende arbejdsopgaver

Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger

En arbejdsplads med en positiv samarbejdskultur

Personalegoder som kunst- og idrætsforening samt gratis adgang til svømning og træning

Om Center for Sundhed og Velfærd og Center for Handikap, Psykiatri og Misbrug.

De to centre, som du skal betjene, rummer cirka 800 medarbejdere fordelt i tværfaglige teams af social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker, terapeuter, socialrådgivere, pædagoger, visitatorer, administrative medarbejdere og stabsfunktioner. 
Vi yder pleje, omsorg, socialpædagogisk støtte og praktisk hjælp – samt sygepleje til omkring 800 borgere i hjemmeplejen og 440 borgere i sygeplejen.

I Glostrup Kommune arbejder vi ud fra kerneopgaven ***Mestring og Udfoldelse*****.**

Vores fælles fokus er, at alle centre og funktioner understøtter og bidrager til, at borgerne kan mestre og udfolde deres liv – uanset om de bor på et plejecenter, i eget hjem eller et helt tredje sted.

Vi leder og samarbejder med afsæt i tre værdier: professionalisme, tværgående samarbejde og venlighed. 
Glostrup Kommune er kendetegnet ved et venligt og respektfuldt møde – med borgerne, politikerne, virksomhederne og internt i organisationen. Samtidig nyder vi en stærk opbakning fra kommunalbestyrelsen til både drift og udvikling af ældre- og sundhedsområdet.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte 
Charlotte Anna Olsen, Chef for Hjemmepleje, Sygepleje og Visitation 
📧 ryanthompsonandrewramirezCharlotte.Olsenfrobinson@ramirez.dkglostrup.dkvaughn.dkwoods-martinez.dk 
📞 29 79 81 50

Ansættelsesproces og løn

Ansøgningsfrist d. 14.11.25

Samtaler afholdes 26.11.25   
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer.