etjob.dk
Glostrup kommune Projektleder

Projektleder i Ejendomscenter - Glostrup Kommune

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde Glostrup Kommunes bygninger – fra daginstitutioner og skoler til kulturhuse, idrætshaller og ældrecentre? Har du erfaring med byggeprojekter og kan holde mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvorfor skal du vælge os?

Som projektleder i Glostrup Kommune får du ansvaret for en bred vifte af små og mellemstore bygge- og vedligeholdsopgaver på vores kommunale ejendomme.

Dine opgaver spænder fra projektledelse af forebyggende vedligehold (fx fuger, maling af vinduer, mindre reparationer) til større renoveringer og udskiftninger – fx tekniske anlæg, vinduer, tage, facader, gulve samt indvendige og udvendige malerarbejder.

Du kommer til at styre opgaverne fra start til slut – med ansvar for tid, økonomi og kvalitet.

Vi søger:

En erfaren kollega, der:

  • kan tage ansvar fra dag ét og selvstændigt drive projekter fremad med godt momentum
  • har overblik, handlekraft og energi til at håndtere mange opgaver parallelt
  • kan træffe beslutninger undervejs og sikre fremdrift • kan samarbejde på tværs af organisationen
  • kendskab til Commissioning er en fordel • kendskab og interesse i FM-systemer, gerne Dalux.
  • kendskab til teknik og tekniske anlæg og at kunne inkludere dem i processen er en fordel

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller anden relevant erfaring.

Vi tilbyder :

  • et alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar
  • mulighed for at arbejde med mange forskellige bygningstyper og opgaver
  • en arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for at skabe gode rammer for borgere og brugere
  • en kommune med ambitioner om bæredygtighed og kvalitet i vores byggeri og ejendomsdrift
  • gode kollegaer der vægter fællesskab og socialt samvær højt.

Løn og ansættelse

Da der vil være kørsel i bil mellem lokationer, er kørekort til personbil et krav. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer inkl. frokost og besættes efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn. Tiltrædelse: 1. januar 2026. Ansøgningsfrist den 5. november 2025 kl.10

Ansættelsessamtaler er planlagt til 10. og 11. november og evt. 2. samtale 17. november.

Organisering

Stillingen er organisatorisk placeret i Glostrup Kommunens Ejendomscenter i Byggeri og Vedligehold, et tværfagligt team, der varetager vedligeholdelsesopgaver, samt større og minder anlægssager, herunder såvel nybyggeri, som renovering og ombygning, energi- og indeklima projekter, og arealforvaltning. Teamet består af 10 medarbejdere, og varetager alle relevante bygningsrelaterede opgaver på kommunens 150.000 m2 fordelt på 85 ejendomme.

I Glostrup Kommune er der røg-,damp- og nikotinfri arbejdstid. Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Funktionsleder: Anne Hørsving natashajosephpmullenjacobmannanne.horsving@cardenas.dkglostrup.dkdixon.dk Tlf.: 21 74 71 21

Projektleder i energiteamet: Per Bæk Nielsen ibyrdnperezper.nielsen@glostrup.dkcarlson.dkleon-hernandez.dk tlf.: 29 43 69 19 eller

Projektleder Hiroshi Inoue dcamposhiroshi.inouevalenzuelamichealcindy19@russell.dkmoore.dkglostrup.dkwebster-klein.dk tlf.: 24 89 64 03

I uge 42 afholdes efterårsferie, så kontakt os efter ferien.