etjob.dk
Aarhus kommune Jurist

Juridisk Konsulent - Kontrolteam, Aarhus Kommune

Bliv en del af Kontrolteamet som juridisk konsulent

Om jobbet:
Vil du være med til at sikre retfærdig udbetaling af de over 10 milliarder kroner, der årligt afsættes til sociale ydelser fra Aarhus Kommune?

Vi søger en resultatorienteret juridisk konsulent til Kontrolteamet i Aarhus Kommune med forventet ansættelse 1. december.

Som juridisk konsulent i Kontrolteamet er din hovedopgave at afdække uberettigede ydelser og snyd med sociale ydelser i Aarhus Kommune, så man sikrer et økonomisk råderum til velfærd hos borgere, der ikke snyder. Vi skaber dermed Plads Til Velfærd.

Du vil være med til effektivt at sikre, at pengene alene udbetales til dem, der har ret til det. Derudover vil du skulle lave udkørende kontroller af borgere og virksomheder.  Under udbetaling er det afgørende at sikre retssikkerheden og at gældende lovgivning overholdes, hvilket du også vil tage del i. 
Som ansat vil der være rig mulighed for at optimere og sætte sit præg på udvikling af sager, så Kontrolteamet bliver så produktivt som muligt. Du vil også skulle bidrage til et effektivt samarbejde, med andre myndigheder, som Politi, Skat, SØIK (Hvidvasksekretariatet) og Udbetaling Danmark.

Vi tror på, at engagement og initiativ skaber resultater – og det bliver naturligt afspejlet i din udvikling hos os.

Aarhus’ Kontrolteam er et af Danmarks førende, og du skal sammen med afdelingen kontrollere potentielt snyd med sociale ydelser. Sociale ydelser kan være kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. Det der kontrolleres, kan være uoplyst udrejse i relation til forsørgelsesydelser eller status som reelt enlig i forhold til økonomisk friplads.

Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, og for eksempel udføre virksomhedskontrol, undersøge fiktive adresseforhold samt uoplyst arbejde. Har du lyst til at arbejde med det administrative og et job, hvor der er mulighed for at få indflydelse, og ansvar, i forhold til egen dagligdag, så er jobbet noget for dig!

Kontrolteamet er en del af Backoffice, som har sæde på Dokk1 i hjertet af Aarhus. Afdelingen består af 1 personaleleder, 1 faglige leder/juridisk konsulent, 16 sagsbehandlere, 2 undersøgere og 5 studentermedhjælpere

Backoffice består af Opkrævningen, Kontrolteamet, Folkeregister/Sygesikringen, Nævnssekretariatet og Drift og Økonomi. Backoffice er pt. bemandet med ca. 95 medarbejdere.

Arbejdsområdet omfatter

  • Undersøgelse og kontrol: Indsamling, analyse og strukturering af oplysninger til afdækning af snyd, herunder fiktive adresser, status som enlig trods samliv, snyd med sygedagpenge, uoplyst arbejde og udrejse. Du skal dertil analysere og forebygge mønstre inden for socialbedrageri. Sagsbehandlingen er både af borgere og virksomheder.
  • Administrative opgaver: Udsøgning af oplysninger i IT-systemer, partshøringer og afgørelser, samt videregivelse af relevante oplysninger til andre myndigheder.
  • Borgerkontakt: Samtaler og korrespondance med borgere og virksomheder, skriftlig og mundtlig korrespondance, samt virksomhedskontrol.
  • Koordinering og samarbejde: Fordeling af kontroloplysninger til andre myndigheder som Politiet, Skat, Udbetaling Danmark og SØIK (Hvidvasksekretariatet). Du skal samarbejde med andre afdelinger og magistrater i Aarhus Kommune samt med Udbetaling Danmark om forebyggelse af socialt bedrageri i samarbejde med boligforeninger.

Din profil:
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.

  • Brænder for kontrolarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet.
  • Opsøgende og initiativrig.
  • Arbejder effektivt og resultatorienteret.
  • Har høje karakterer fra din uddannelse
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Kan tænke i helheder.
  • Er udviklingsorienteret.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Er smilende og imødekommende, også i travle perioder.

Faglig indsigt i de sociale ydelsesområder er en fordel ligesom regnskabsmæssig forståelse, men ikke et krav.

  • Såvel erfarne som nyuddannede kan komme i betragtning til stillingen

Derfor skal du vælge os:

  • Spændende og udfordrende opgaver: Få mulighed for at arbejde med meningsfulde og komplekse opgaver i et stærkt fagligt og dynamisk miljø.
  • Stærkt samarbejde: Oplev et stærkt team med kollegaer og mange berøringsflader til både borgere, afdelinger og myndigheder.
  • Udviklingsmuligheder: Vi tilbyder gode muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Selvstændighed og fleksibilitet: Nyd et job med stor frihed og fleksibel arbejdstid.
  • Høj trivsel: Bliv en del af en arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og socialt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
Finn Bruun Ravnsbæk, tlf. 21202579 
Chanette Lex Aagren, tlf. 87134285 
Lis A. Larsen, tlf. 41873086 

Ansøgning
Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning bilagt eksamensbeviser, hvor karakterer fremgår. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20.10.2025

Vi forventer, at samtaler finder sted den 24.10.2025 og den 27.10.2025 og evt. 2. samtale 30.10.2025 og evt. den 31.10.2025

Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Se vores personalepolitik her: 
http://www.bevæg.nu
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!