etjob.dk
Aarhus kommune Kok

Kok hos BESTSELLER - Kreativt Køkken i Aarhus

Vi har fuld gang i gryderne og leder derfor efter endnu en kok til vores fantastiske team. Er du passioneret, har ja-hatten på og trives i en hverdag med et højt tempo og god stemning?

Så er du måske vores nye kollega hos BESTSELLER i Aarhus!

Din nye hverdag
Hos BESTSELLER laver vi mad med både faglig stolthed og hjertet på rette sted. Hver dag serverer vi velsmagende måltider til ca. 750 gæster i huset – og derudover til ca. 150 daglige gæster i vores to satellitkantiner, hvor kokkene i teamet skiftes til at stå for driften.

Du bliver en del af vores stærke hold på 16 skønne kollegaer. Vi har holdninger til det, vi laver – lige fra lokale råvarer og sæsonens bedste afkast til sundhed, dyrevelfærd, økologi og gæsteoplevelser.

Vores mål er klar: at levere den bedste mad- og serviceoplevelse hver dag. Det lykkes, fordi vi arbejder tæt sammen og har forståelse og respekt for hvert parti i køkkenet.

Vi arbejder i et stort åbent køkken, så dit serviceniveau skal være lige så pragtfuldt som dit faglige håndværk.

Som kok kan du forvente…

  • Masser af faglige udfordringer og mulighed for at udvikle dig
  • At arbejde med alle partier – vi rokerer løbende i køkkenet
  • En hverdag, hvor du ser muligheder og løsninger – og kan tænke ud af boksen
  • At bidrage til fælles opgaver som menuplanlægning, lageroptælling, egenkontrol, oprydning, rengøring mm.
  • Et team, hvor vi vil hinanden – både fagligt og socialt – og hvor lattermusklerne bliver brugt hver dag

Kort og godt om dig
Udover at medbringe dit gode humør, forestiller vi os, at du:

  • Er ambitiøs og ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt – og er god til at motivere og inspirere dine kolleger
  • Har stor erfaring med sæsonens friske råvarer
  • Er kreativ både i tilberedning og anretning
  • Arbejder selvstændigt og evner at holde et godt overblik over dagens og ugens opgaver
  • Er en god, serviceminded kollega, der trives med at samarbejde på tværs af teamet
  • Lytter til gæsternes ønsker og værdsætter deres mening

Det får du hos os

  • Gode og fagligt stærke kollegaer med et tæt sammenhold
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og arbejdsglæde
  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Arbejdstider: kl. 06.30-14.30 og fredag kl. 06.30-14.00 (aftenarrangementer forekommer)
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Vi ønsker opstart d. 1. november, men vi venter gerne på den rette.

Er du vores nye kollega?
Så søg stillingen allerede i dag – vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, så snart vi modtager relevante kandidater.

Tjek os ud på Instagram @foodandco1439 eller på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!