etjob.dk
København kommune Kontorchef

Kontorchef for Ejendomsstrategi i Københavns Kommune

Vil du stå i spidsen for at sikre plads til nye skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter og grønne områder i takt med, at byen og befolkningen vokser? Og vil du være en del af Københavns kommunes arbejde med den strategiske udvikling af ejendomsområdet?

Så søg stillingen som kontorchef for Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet i Økonomiforvaltningen. Du vil referere direkte til Økonomiforvaltningens direktion og arbejde tæt sammen med resten af Økonomiforvaltningen og Københavns Kommunes øvrige forvaltninger.

Om stillingen
Som kontorchef for Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet skal du på et strategisk niveau beskæftige dig med udvikling af ejendomsområdet i Københavns Kommune samt sikre den røde tråd mellem kommunens behov for nye m2 til kommunale funktioner, den årlige budgetproces og byudvikling i København. Opgaverne løses i tæt samarbejde med resten af Økonomiforvaltningen, herunder Byggeri København og Københavns Ejendomme, samt kommunens seks øvrige forvaltninger.

Stillingen omfatter også et løbende ansvar for opgaven med controlling af Børne- og Ungdomsforvaltningens samt Kultur- og Fritidsforvaltningens økonomi.

Du vil indgå i en chefgruppe i Center for Økonomi, der løbende sparrer med hinanden og afholder fælles faglige arrangementer.

Om Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet
Kontoret skal sikre gode løsninger på og koordination af behovet for ny kommunal kapacitet i takt med den demografiske udvikling og under hensyn til økonomi og klima. Kontoret skal desuden understøtte strategisk prioritering på ejendoms- og anlægsområdet. Kontoret er hovedindgang, når forvaltningerne har nye eller ændrede m2-behov og skal flytte, bygge, købe eller leje nyt og bidrager til at udarbejde politiske beslutningsgrundlag om konkrete lokaliseringssager.

Kontoret for Ejendomsstrategi og Kapacitet er et af fem kontorer i Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus og består af 17 medarbejdere, som omfatter både generalister, projektledere og specialister med ejendomsfaglig indsigt.

Kontoret har ansvar for en række opgaver blandt andet

  • Kapacitet til tiden – udarbejde arealplaner og anlægsplan med løsninger på de kommunale behov frem mod 2050 samt bidrage til, at Københavns Kommune erhverver de nødvendige grunde til kommunale funktioner i rette tid og til rette pris.
  • Lokalisering af m2 løsninger – udarbejde beslutningsoplæg om konkrete lokaliseringssager fx skoler, daginstitutioner, botilbud og plejeboliger både i eksisterende by og i byudviklingsområderne fx Nordhavn og Østhavnen.
  • Klimaoptimering af nye, kommunale m2 – Bidrage til at udvikle initiativer, der understøtter Københavns Kommunes ambitioner om at reducere klimaaftrykket fra byggeri og anlæg.
  • Strategisk udvikling af ejendomsområdet – varetage kommunens strategiske arbejde med at udpege grunde til køb, udvikle ejendomsområdet og sikre optimal udnyttelse af kommunens m2.
  • Løbende opfølgning på Børne- og Ungdomsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets økonomi – samarbejde tæt med forvaltningerne om bl.a. controlling af økonomi, herunder kvalitetssikring af budgetbidrag, budgetopfølgning og regnskab.

Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer

  • At du har viden om byplanlægning, kommunal økonomi og ejendomsområdet.
  • At du tænker strategisk, har politisk tæft og har et skarpt blik for at udvikle og kvalitetssikre oplæg til det politiske niveau af høj kvalitet.
  • At du er god til at skabe relationer og sikre et godt samarbejde både internt i kommunen og i forhold til eksterne interessenter.
  • At du kan sikre fremdrift og løse problemer i samarbejdet med forvaltningerne og koncernenhederne.
  • At du tør gå foran, er resultatorienteret og kan sætte retning for kontorets arbejde og udvikling.
  • At du er en god leder for dine medarbejdere og får det bedste frem i både hver enkelt af dem og samlet som et hold
  • At du har kendskab til Københavns Kommune.

Vi tilbyder
Et job i et udfordrende, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på god kommunikation, trivsel og tillidsbaseret ledelse. Du vil i stillingen have tæt kontakt med de øvrige koncernenheder i Økonomiforvaltningen samt kommunens seks øvrige forvaltninger.

Stillingen rummer gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver desuden en del af en chefgruppe på fem, der arbejder tæt sammen og sparrer med hinanden.

Ansættelsesforhold
Dit arbejdssted er Københavns Rådhus.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte plandirektør Nanna Westerby Jensen på 26 55 57 27.

Søg via linket senest søndag den 5. oktober 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 41 og 43, og der bliver anvendt test i rekrutteringsforløbet.