Koordinator til Søværnets Drift og Vedligehold
Vil du være med til at sikre, at Søværnet er klar til indsættelse – både i dag og i fremtiden?
Hos os får du ansvar for Søværnets operative beredskab og mulighed for at præge fremtidens kapaciteter. Du bliver en del af et engageret team med fokus på kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø.
Om sektionen
Én af Søværnskommandoens væsentligste opgaver er at sikre, at Søværnets skibe er klar til indsættelse på havet, samt fastholdelse af Søværnets ekspertise.
Du bliver en del af N4-sektionen, der bl.a. håndterer og implementerer nye kapaciteter til Søværnet. Vi er en sektion på 17 engagerede og dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på kommunikation, integritet, et godt arbejdsmiljø, samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer.
Det gode arbejdsmiljø og fællesskabet sørger vi at fremme ved sociale aktiviteter – fx mulighed for fællestræning med kollegerne samt kvartalsvis sektionsdag og sektionsseminarer, hvor fokus er både fagligt som socialt.
Om stillingen
Du vil i stillingen være ansvarlig at koordinere alt omkring drift og vedligehold af Søværnets sejlende kapaciteter, samt prioriteringen af dette for Søværnets område. Der vil derudover være ad hoc opgaver, da vi støtter hinanden i opgaveløsningen.
Arbejdet sker i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere. Disse vil både være i Søværnet, men også Forsvarsstaben samt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil være blandt de vigtigste partnere.
Du vil få indblik i, hvordan midler inden for Forsvarsministeriets område prioriteres og vil have indflydelse på Søværnets prioritering af disse. I den forbindelse vil du være ansvarlig for at udarbejde både sags- og orienteringsoplæg til Søværnets ledelse på området.
Stillingen vil give dig muligheden for at udvikle dig inden for sagsbehandling på styringsniveau I og II, og er dermed et godt udgangspunkt for videre stabstjeneste i værnsfælles stabe.
Der vil i stillingen også være mulighed for løbende kompetenceudvikling ud fra dine ambitioner og ønsker.
Alt efter din erfaring og kompetencer vil du desuden kunne blive tilknyttet forskellige anskaffelsesprojekter, når der skal investeres i nyt materiel. Stillingens indhold veksler løbende mellem et fokus på driften her og nu, samt et behov for at fordybe sig og anvende stabsmetodik som et konkret værktøj for at sikre solide løsninger fremadrettet.
Du vil i jobbet også skulle indgå i en vagtordning, hvor du vil være med til at sikre de operative enheders indsættelser.
Om dig
Du kan både være akademiker eller kontoruddannet i alle tilfælde eventuelt med nogle års erfaring fra tidligere ansættelser.
Du har gode skriftlige færdigheder og et godt overblik, har du erfaring i projektarbejde, er det et plus.
Du er nysgerrig, analytisk og nytænkende. Du skal have en kritisk sans, som du bruger i dit arbejde.
Der stilles krav til, at du kan overholde frister, hvor du evner at arbejde løsningsorienteret.
Da stillingen også indeholder rutineprægede arbejdsprocesser, kræver det, at du er koncentreret og struktureret. Derudover er det meget vigtigt, at du har det godt med at skabe relationer.
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, kan udvikle dine færdigheder og får et ansvar, der passer til dig.
Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
Dit daglige arbejdssted er Karup, med mulighed for fleksibilitet i hverdagen.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og Ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte N4 på tlf. 7281 1155.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Sheeba Krause på tlf. 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025 Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning.