etjob.dk
Kolding kommune Folkeskolelærer

Lærer søges til Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Arbejdssted:

Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Hjarupvej 14, 6640 Lunderskov

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansættelsestidspunkt:

  1. november 2025

Hvad kan vi tilbyde:

Da en af vores dygtige lærere er gået på pension, og en anden skal på barsel, søger vi en ny kollega til en fast lærerstilling med start 1. november 2025 i et skema som barselsvikar. Man får indflydelse på egne opgaver, fag og klasser ved næste års fagfordeling.

Forbundsskolen har engagerede kolleger og en arbejdsplads med fleksibilitet, medindflydelse, høj faglighed og mange gode initiativer.

Kvalifikationer og funktioner:

Vi forestiller os, at du er uddannet lærer, gerne med linjefag i dansk og måske med kompetencer inden for musik. Herudover almindelige skolefag.

Vi ønsker os en kollega, der har et positivt menneskesyn med en anerkendende tilgang til både børn og voksne. En der brænder for at gøre en forskel, er engageret, initiativrig, har godt humør og trives i en afvekslende hverdag.

Hvem er vi?

Vi er en skole med knap 200 skønne elever og 39 dygtige og engagerede kolleger. Der er højt til loftet, og der er masser af plads til at afprøve nye ideer. Skolen er fyldt med godt humør blandt både børn og voksne, og vi har en meget aktiv forældregruppe og skolebestyrelse.

På vores skole har vi både almen- og specialklasser. Vi nyder godt af alsidigheden og de muligheder, det giver for at skabe de bedste trivsels-og læringsmæssige rammer for alle børn. Vi prioriterer ligeværdighed og fællesskab højt og arbejder målrettet med at skabe en god skole for alle børn.

Løn:

Løn- og ansættelse sker efter gældende regler.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til viceskoleleder Katrine Grigel på telefonnummer 23 45 58 74 eller til skoleleder Line Neuber på telefonnummer 20 45 85 82. Vi ser meget gerne, at du kontakter skolen, før du ansøger stillingen.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist:

Mandag den 12. september kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:

Torsdag den 18. september fra kl. 14.00

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk