Ledende Pædagogisk Leder - Børnehus Elverhøj, Frederiksberg
Børneringens børnehus Elverhøj
Frederiksberg C
Vil du lede et hold af fantastiske medarbejdere?
Børneringens børnehus Elverhøj søger en erfaren leder, der kan fortsætte med at udvikle de gode læringsmiljøer samt den høje faglighed og trivsel, så Elverhøj fortsat er at finde blandt de bedste dagtilbud på Frederiksberg.
Hvem er vi
Elverhøj er en lille selvejende institution med en gennemsnitsnormering på 22 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn, som er fordelt på to vuggestuer og to børnehavestuer. Vi lægger stor vægt på, at vi som selvejende institution har større handlefrihed og rammer, f.eks. i forhold til planlægning af økonomien. Hos os er der plads til det enkelte barn, og omsorg og nærvær er kendetegnende for vores dagligdag med børnene.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og vi værner om Elverhøjs mangeårige traditioner. Personalet er kernen i huset, og mange af medarbejderne har været hos os i rigtig mange år, hvilket skaber både kontinuitet og tryghed for børnene. Vi har en dejlig og stor legeplads med gode muligheder for udfoldelse.
Vi søger en leder, som i sit pædagogiske grundsyn lægger vægt på betydningen af barnets perspektiv og medinddragelse, og som kan arbejde ud fra værdibaseret ledelse og være med til at videreføre de allerede eksisterende værdier i huset: omsorg, fællesskab, glæde i hverdagen, nysgerrighed og leg.
Du bliver leder for en kompetent og ansvarsfuld medarbejdergruppe, som er meget engagerede i deres arbejde. Der er 12 fastansatte samt nogle tilknyttede tilkaldevikarer. Det gode samarbejde er centralt for os – både mellem leder, bestyrelse og medarbejderne samt medarbejderne imellem. Vi lægger også vægt på at have et godt samarbejde med Frederiksberg Kommune. I Elverhøj er der højt til loftet og godt humør, hvilket smitter af på både børn og forældre.
Vores stærke paraplyorganisationen Børneringen giver dig mulighed for at indgå i forskellige ledernetværk med ca. 100 lederkollegaer, ligesom du altid kan trække på Børneringens konsulenter inden for løn, regnskab, personalejura, psykologordning, ledelsesrådgivning og bestyrelsesarbejde. Læs mere om Børneringen på deres hjemmeside www.borneringen.dk.
Din profil
Du har en pædagogisk og ledelsesmæssig baggrund. Du er fagligt velfunderet og optaget af at udvikle pædagogisk kvalitet i Elverhøj.
Du er en nærværende, anerkendende og retningsgivende leder, der samtidig vægter medinddragelse. Vi forventer, at du er god til at samle og involvere medarbejderne samt tage højde for deres forskellighed og deres individuelle styrker.
Vi forventer, at du kan bevare overblikket i hverdagen og tage styringen, når situationen kræver det. Ligeledes er det vigtigt, at du har stærke evner indenfor økonomi- og ressourcestyring.
Som leder skal du sikre åbenhed i forhold til forældregruppen og understøtte bestyrelsen i at træffe beslutninger på et veloplyst grundlag. Derudover skal du kunne føre beslutninger ud i praksis på meningsfuld vis.
Du er en erfaren IT-bruger og ser teknologien som et vigtigt redskab i det daglige arbejde. Et godt kendskab til Aula vil være en fordel, ligesom det er en klar fordel, hvis du har kendskab til Submit eller tilsvarende elektroniske system til vagtplanlægning, tidsregistrering og årsnorm.
Vi forventer, at du som leder motiverer og inspirerer, skaber et inddragende miljø med ansvar til medarbejderne og samtidig understøtter det udviklende faglige arbejdsmiljø og husets stærke værdier.
Ledelseserfaring fra en selvejende institution er en fordel, men ikke et krav. Som leder i Elverhøj vil du i tæt samarbejde med forældrebestyrelsen, som vil blive din kommende arbejdsgiver, få det ledelsesmæssige, pædagogiske og administrative ansvar for Elverhøj.
Vi tilbyder dig
- Et attraktivt lederjob i en selvejende daginstitution
- Engagerede, kompetente og erfarne medarbejdere
- En meget stabil personalegruppe, hvor mange har været ansat i mange år
- Et godt og trygt arbejdsmiljø med gode kolleger og et godt samarbejde med bestyrelsen
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest kl. 12.00 den 17. oktober 2025. Stillingen forventes besat den 1. december 2025, men vi venter gerne på den rette person.
Ansøgning, CV og uddannelsespapirer sendes til postzwilliamsstephensclaudiamoorewilliam@herring.dkelverhoj.netesparza.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende og forventer at afholde første runde samtaler den 21. oktober og anden runde samtaler den 23. oktober.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formanden for Elverhøjs forældrebestyrelse Danny Fabricius Fogel på tlf. 3120 4800.
Hvis du er interesseret i at se institutionen, kan konstitueret leder Trine Klougart kontaktes på tlf. 2384 3892.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.