Leder af Døgngenoptræning - Silkeborg Kommune
Vores leder af døgngenoptræning og midlertidige pladser på Remstruplund går på pension efter mange år i stillingen. Vi søger derfor pr. 1. december 2025 eller snarest derefter en leder, som har mod på og lyst til at sikre, at der også fremadrettet er tryghed og gode ramme for borger og personale på tilbuddet.
Du bliver leder af
Silkeborg Kommunes Genoptræningscenter og Midlertidige pladser har 18 genoptræningspladser, hvor vi varetager helhedssygepleje bl.a. af ældre borgere med genoptræningsbehov efter apopleksi, multitraume, hjernetumor og andre neurologiske lidelser. Forløbene er ofte komplekse og kræver et stærkt tværfagligt samarbejde både i og uden for kommunen.
I efteråret 2025 udvider vi afdelingen med 10 pladser til midlertidigt døgnophold. På pladserne varetager vi almindelig omsorg og pleje samt aflastning for ældre og svækkede borgere, som af forskellige grunde ikke kan opholde sig i eget hjem.
Vi arbejder med en rehabiliterende og personcentreret tilgang, hvor vores mål er at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt i de daglige gøremål.
Om os
Døgngenoptræning og midlertidige pladser på Remstruplund er en del af sektionen Sundhed på Tværs. Sektionen rummer en bred vifte af sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud herunder, Forebyggende hjemmebesøg, Ambulant Genoptræning og Træning Ude, demenskonsulenter, aktivitetscentre, demensdaghjem, Sundhedshuset mv.
Vi er optaget af kerneopgaven i Sundhed og Omsorg (”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.”) og af at realisere vores sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik.
Vi leder efter en leder med:
- En sundhedsfaglig uddannelse (f.eks. sygeplejerske fysioterapeut- eller ergoterapeut)
- En interesse for og viden om genoptræning og rehabilitering
- Solid erfaring med personaleledelse
- Erfaring med tværfaglig ledelse, herunder facilitering af tværfaglige konference med borger i centrum
- Erfaring med og lyst til at gå forrest for at sikre et godt pårørendesamarbejde
- En synlig og tilgængelig leder med øje for det gode arbejdsmiljø.
- Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer
- Indsigt og erfaring med ressource- og økonomistyring
- Evne til at omsætte strategier og visioner til handlinger, som gør en forskel for borgere og medarbejdere
Det tilbyder vi
Du bliver en del af en lille men energisk ledergruppe på 8 ledere samt en sektionsleder. Vi Afdelingsledelsen i Sundhed og omsorg i Silkeborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder og løsninger, der ligger i at samarbejde.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik.
- En dygtig og kompetent gruppe på ca. 50 medarbejdere. Gruppen består af sygeplejerske, assistenter, hjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og servicepersonale.
- Mulighed for samarbejde og sparring med sideordnede ledere i ledergruppen (herunder leder af Ambulant Genoptræning og Træning Ude) samt kommunens hjerneskadekoordinator.
- En arbejdsplads hvor samarbejde, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Sektionsleder i Sundhed på Tværs Mads Venø valerie99rogerslancetschmidtMadsVeno.Jessen@silkeborg.dknewman.dkevans.dk eller telefon +45 29219579.
Ansøgningsfrist torsdag den 9. oktober 2025
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 20. oktober 2025. Anden samtalerunde afholdes tirsdag den 28. oktober. Hvis du udvælges til 2. samtale, så skal du udfylde en test, som du får en tilbagemelding på inden 2. samtale.
Tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest derefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg.Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.