etjob.dk
Hillerød kommune Afdelingsleder, offentlig

Leder af Vejledning ved U/NORD - Nordsjælland

Erfaren leder af vejledningen på U/NORD

Vil du være omdrejningspunktet for udviklingen af fremtidens vejledning – og være med til at skabe de bedste rammer for unge på deres uddannelsesrejse?

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret leder, der skal stå i spidsen for vores team af dygtige vejledere og SPS-mentorer og drive vejledningen på tværs af U/NORDs otte adresser i Nordsjælland.

Med strategien ”Bedre sammen” har vi et ambitiøst mål om at skabe et mere sammenhængende U/NORD, hvor elever oplever høj faglighed, tydelig struktur og professionel støtte. Som leder af vejledningen får du en central rolle i at sikre, at vejledningen er en tydelig og integreret del af vores elevrettede indsats.

Hvad indebærer jobbet?

Som leder af vejledningen bliver du både personaleleder, faglig leder og udvikler. Du vil få et bredt ansvar, hvor du både arbejder strategisk og operationelt:

Ledelse og udvikling af teamet

  • Du har det daglige personaleansvar for vejledere og SPS-mentorer.
  • Du holder faste team- og udviklingsmøder, hvor I arbejder med konkrete elevcases, deler viden og sikrer fælles praksis.
  • Du gennemfører MUS-samtaler og løbende sparring, så medarbejderne oplever klar retning, støtte og faglig udvikling.
  • Du understøtter et arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor medarbejderne føler sig hørt, inddraget og anerkendt.

Daglig drift og kvalitet i vejledningen

  • Du har ansvar for den overordnede drift af vejledningen, herunder:
    • Opfølgning på fravær – sikre, at elever med bekymrende fravær bliver kontaktet hurtigt og får de nødvendige samtaler.
    • Koordinering af vejledningssamtaler – sørge for, at elever får adgang til karriere- og studievejledning, når de har brug for det.
    • Sikre ensartede procedurer på tværs af skoler, så elever oplever samme høje kvalitet uanset uddannelsessted.
    • Du følger op på data om fastholdelse og elevtrivsel og bruger det aktivt til at målrette indsatsen.

Fokus på SPS og særlig støtte til elever

  • Du sikrer, at elever med behov for særlig støtte hurtigt identificeres og får den nødvendige hjælp.
  • Sammen med SPS-teamet udvikler du procedurer for screening og tidlig indsats.
  • Du har dialog med SPS-mentorer om indsatsplaner, støttetimer og samarbejdet med undervisere.

Samarbejde på tværs og med eksterne aktører

  • Du arbejder tæt sammen med andre ledere og afdelinger på U/NORD for at sikre, at vejledningen integreres i skolens samlede elevindsats.
  • Du deltager i møder med eksterne samarbejdspartnere, fx UU-centre, kommuner og FGU, for at skabe gode overgangsforløb for eleverne.
  • Du indgår i elevcentrets ledergruppe, hvor I sammen udvikler tværgående løsninger og optimerer administrative processer.

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger en leder, der:

  • Har erfaring med vejledning i uddannelsessektoren, gerne som vejleder, koordinator eller leder.
  • Har relevant uddannelse og erfaring med personaleledelse og kan skabe retning og engagement.
  • Er stærk til at kommunikere og skabe relationer – både internt og eksternt.
  • Har blik for at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger i dagligdagen.

Hvad tilbyder vi?

  • En lederstilling med stor indflydelse på udviklingen af vejledningen på en af landets største erhvervsskoler.
  • Sparring med engagerede kolleger og et stærkt fagligt netværk i Elevcenteret
  • En stilling indplaceret i lønramme 35 med fuldt arbejdsgiverbetalt pension.

Er du klar til at tage ansvaret for vejledningen på U/NORD og gøre en forskel for vores elever? Kontakt Konstitueret Administrationschef Patrick S. Gram på tlf. 91 33 00 85 eller mail psgnielsenkevinmoralesamanda@lyons.dkunord.dkhubbard.dkchavez.dk for spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på undervisningsministeriets område eller anden relevant overenskomst afhængig af uddannelse.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.

Din primære arbejdsadresse vil være i Hillerød, men der må forventes en vis aktivitet på tværs af U/NORDs otte adresser i Nordsjælland.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025. Send din ansøgning CV og eksamensbevis senest den 5. september 2025.

Første samtale er i uge 37 og 2. samtale i uge 38.

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.