etjob.dk
Odsherred kommune Afdelingsleder

Leder til Familieafdeling i Odsherred Kommune

Vil du arbejde for de udsatte børn og unge i en kommune med højt til både loftet og himlen? Lige nu søger vi en dygtig leder til vores Familieafdeling i Odsherred Kommune

Vil du være en del af en kommune, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd? Med en ny centerchef og en ny ledergruppe i støbeskeen er det nu, vi sætter rammen for fremtiden – og du kan være med fra starten.

Center for Børn, Unge og Familier har netop fået ny ledelse, og vi er i fuld gang med at samle et stærkt lederhold med en fælles ambition med fokus på tidlig forebyggelse og den helhedsorienterede indsats. Vi tilbyder den nye leder for Familie at blive en vigtig brik i det nye ledelsesfællesskab, hvor samarbejde, tværgående løsninger og en helhedsorienteret tilgang til børn, unge og familier står i centrum.

Sammen med dine teamledere i afdelingen skal du skabe ro, retning og sammenhæng. Vi tilbyder den kommende leder muligheden for at tage ansvar for at samle trådene og understøtte en afdeling med både erfarne og nye medarbejdere, hvor opgaven er kompleks og kræver både faglig tyngde og ledelsesmæssig klarhed.

Vi bygger noget nyt – sammen

”Vi står over for en ny begyndelse. Vi har et stærkt fundament i dedikerede medarbejdere og teamledere, og nu søger vi en leder, som har modet og viljen til at omstille til en tidlig og forebyggende indsats, skabe retning og følgeskab og være en samlende figur for både afdelingen og lederfællesskabet” fortæller centerchef Katrine Wilms Binzer.

Du forventes at indgå naturligt i et lederkollegium sammen med dine lederkollegaer fra skole, dagtilbud, PPR og ungeområdet. Du opsøger samarbejde og tror på, at du og dine medarbejdere finder de bedste løsninger for det enkelte barn og dets familie i samarbejde med kollegaerne i resten af Center for Børn, Unge og Familier.

Det er en spændende og udfordrende opgave – men du er ikke alene om den. Ledelse i Odsherred Kommune foregår i forpligtende fællesskaber: mellem ledere og medarbejdere samt med borgere og samarbejdspartnere i det nære og i det store fællesskab. Hos os er vi Sammen om Odsherred. Og det gælder også her.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Josefine Rønn fra Mercuri Urval på 5076 1221 eller centerchef Katrine Wilms Binzer på 25264160.

Odsherred Kommune samarbejder med Mercuri Urval i forbindelse med rekrutteringen. Stillingsopslaget i sin fulde længde samt et uddybende notat om jobbet som leder af Familieafdelingen kan læses på Mercuri Urvals hjemmeside, som du finder her.

Der er ansøgningsfrist den 7. september 2025.

Stillingen søges via Mercuri Urvals hjemmeside.