Leder til Projektsupport - Region Hovedstadens Apotek
Vil du lede et højt specialiseret team – og være med til at sikre, at forbedringer i vores lægemiddelproduktionen bliver til virkelighed?
Region Hovedstadens Apotek producerer livsvigtig medicin til patienter i hele hovedstadsområdet, til de øvrige regioner og til Grønland og Færøerne – den medicin, som ingen andre laver. Men vores opgave stopper ikke ved at producere. Vi skal hele tiden forbedre, dokumentere og sikre, at produktionen kan leve op til skærpede krav og nye standarder. Her spiller Projektsupport for steril serieproduktion en afgørende rolle i at drive udvikling, forankring og implementering af forbedringer og projekter.
Vi søger en dygtig og samlende leder, der kan videreudvikle teamet, skabe struktur og sikre, at forbedringer på papiret også bliver til virkelighed i produktionen.
En organisation i vækst og bevægelse
På Apoteket, og den sterile serieproduktion i særdeleshed, står vi midt i en opskalering, hvor opgaver, produktion og ambitionsniveau er vokset markant og fortsat vokser – men hvor arbejdsgange, roller, strukturer og systemer skal tilpasses og gentænkes. Mange medarbejdere er nye, og der er brug for ledelse, der kan skabe rammer, stabilitet og retning i en virkelighed, der stadig formes. Da det er et nyere team, er der også behov for at fokusere på at etablere samarbejdsstrukturer på tværs af organisationen.
En vigtig rolle i fremtidens sterile produktion
Som leder af Projektsupport får du ansvar for at etablere, lede og udvikle et team af specialister, der arbejder i krydsfeltet mellem GMP, teknologi, drift og dokumentation. Du bliver en nøgleperson i at sikre, at projekter – som fx Annex 1-implementering, valideringer, procesændringer og tekniske opgraderinger – bliver omsat til virkelighed i produktionen. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Videreudvikle teamet og sætte struktur og retning – så der er tydelige roller, samarbejdsflader og prioriteringer.
- Sikre forankring og dokumentation af forbedringer – herunder valideringer, ændringsstyring og compliance med GMP og Annex 1.
- Understøtte produktionen i praksis – og sikre, at forbedringer og projekter giver reel værdi for driften.
- Lede med både faglighed og menneskelighed – og skabe en tryg udviklingsramme for teamet.
“Projektsupport er en nøglefunktion i vores udvikling. Vi står i en transformation, hvor vi både skal levere stabil drift og opbygge fremtidens produktionssystemer. Derfor har vi brug for en leder, der kan tage ejerskab, skabe struktur og sikre fremdrift – også når kompleksiteten er høj og forandringerne mange,” fortæller Karina Krüger, enhedschef og din kommende leder.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med GMP, validering, dokumentation og forbedringsprojekter i regulerede miljøer.
- Har ledelseserfaring – gerne med specialister eller teknisk-faglige medarbejdere.
- Er god til at strukturere, prioritere og sikre fremdrift i komplekse projektlandskaber.
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe tillid og følgeskab hos både team og i organisationen.
- Er empatisk og tydelig – og god til at lede i et miljø med høj faglighed og stor kompleksitet.
Hvad møder du hos os?
Du bliver i produktionen del af en ledelse og et arbejdsfællesskab præget af høj faglighed, dedikation og samarbejde. Kulturen er præget af viljen til at lykkes og lysten til at gøre tingene bedre. Mange er nye – både på Apoteket, i dit team, i deres stillinger og i deres funktioner – og der er brug for en leder, der kan gå foran med ro, overblik og struktur. Dit team består af 12 højt specialiserede medarbejdere med stærke faglige profiler inden for GMP, validering og forbedringsarbejde – og forskellige baggrunde.
“Vi er i gang med at udvikle noget vigtigt, og vi gør det sammen. Som leder hos os skal du favne forskellighed, hjælpe med at prioritere og sige tingene højt. Vi har en kultur med stort engagement og vilje, men vi har også brug for struktur og lederskab, der kan samle og balancere,” fortæller Jette Frejwald Caspersen, lederkollega.
Hvad får du ud af det?
- Muligheden for at lede et fagligt stærkt team med stor betydning for den nationale lægemiddelproduktion.
- En central rolle i at sikre, at forbedringer bliver implementeret og lever i hverdagen.
- Mulighed for at etablere og videreudvikle strukturer og systemer og sætte dit præg på en vigtig funktion.
- En arbejdsplads præget af faglighed, fællesskab og høj mening i arbejdet.
Interesseret?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig: Ring eller SMS til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent, på +45 91 35 69 01 eller Karina Krüger, ansættende chef, på +45 23 20 81 22.
Du kan også læse mere om stillingen i vores baggrundsnotat.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 31. august 2025, og du søger via vores online rekrutteringssystem. Vi holder jobsamtaler d. 4. september og 25. september, samt benytter tests i udvælgelsesprocessen.
Om Region Hovedstadens Apotek
Region Hovedstadens Apotek er et offentligt sygehusapotek med ansvar for produktion, distribution og kvalitetssikring af lægemidler til hospitalerne i Region Hovedstaden, til de øvrige regioner samt til Grønland og Færøerne. Apoteket producerer både sterile og ikke-sterile lægemidler – herunder cytostatika, antibiotika og magistrale præparater – og håndterer årligt mere end 100.000 recepter.
Den sterile serieproduktion er et højt prioriteret område, hvor der fremstilles ca. 150 forskellige varenumre på fem fyldelinjer. Produkterne omfatter injektions- og infusionsvæsker, som fx anvendes til smertelindring, anæstesi og stabilisering med elektrolytter i forbindelse med operationer. Omkring 20 % af apotekets samlede salg og leverancer udgøres af egenproducerede lægemidler.
Produktionen foregår under strenge kvalitetskrav, og apoteket har desuden ansvar for forsyningssikkerhed, rådgivning og lagerstyring for regionen. Med ca. 700 medarbejdere dækker apoteket hele værdikæden fra produktion til patient – og arbejder tæt sammen med kliniske afdelinger, kvalitetsenheder og nationale samarbejdspartnere.
Apoteket står midt i en strategisk udvikling, hvor visionen bl.a. er at blive nationalt produktionssite for sterile lægemidler frem mod 2030. Kulturen er præget af høj faglighed, ordentlighed, samarbejde og udviklingslyst – og målet er klart: At skabe størst mulig værdi for patienter og samfund.