Midlertidig Leder for Byg - Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune søger en visionær og engageret leder til et barselsvirkariat i Byg i Center for Miljø, Plan og Kultur. Som leder får du en central rolle i at sikre høj kvalitet i byggesagsbehandlingen, en god service over for borgere og virksomheder og en afdeling, der er kendetegnet ved trivsel, samarbejde og faglig stolthed.
Med Bornholms særlige rammer og et engageret hold af medarbejdere i ryggen, bliver du en nøgleperson i at udvikle Byg-afdelingen og bidrage til kommunens samlede mål om bæredygtighed, udvikling og sammenhængskraft.
Hvem er vi
Byg er en del af Center for Miljø, Plan og Kultur. Afdelingen varetager byggesagsbehandling, dispensationer fra de bevarende lokalplaner, BBR-registrering og meget mere. Vi arbejder tæt sammen med borgere, virksomheder og politikere, og vi lægger vægt på både høj faglig kvalitet og en åben dialog.
Som leder bliver du en del af BRK’s lederfællesskab, hvor vi arbejder ud fra et fælles ledelseskoncept med fokus på Kurs, Koordinering og Commitment. Vi skaber retning, sikrer samarbejde på tværs og understøtter engagement og ejerskab hos medarbejdere og kolleger.
Hvem er du
Du er en erfaren og kompetent personaleleder, der formår at skabe rammerne for en velfungerende og fagligt stærk afdeling. Du er tillidsvækkende, lyttende og tydelig i din kommunikation – og du kan både motivere medarbejdere og gå i dialog med borgere, virksomheder og politikere.
Du har blik for at udvikle både medarbejdere og arbejdsgange, og du kan skabe balance mellem effektiv drift, høj retssikkerhed og trivsel i afdelingen. Du er løsningsorienteret og arbejder målrettet, også når sagerne er komplekse.
Dine primære opgaver
- Personaleledelse af afdelingens medarbejdere
- Økonomiansvar for eget område
- Prioritering og faglig sparring i forhold til byggesager
- Udvikling og optimering af sagsgange, processer og digitalisering
- Opsøge og understøtte samarbejde på tværs af kommunen
- Bidrage aktivt til BRK’s samlede strategi og udviklingsmål
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med ledelse, gerne i en politisk styret organisation
- Er god til at skabe relationer og netværk
- Er nærværende og lyttende og har fokus på at skabe trivsel og sammenhængskraft
- Bidrager til en professionel, effektiv og retssikker opgavehåndtering
- Har indsigt i bygge- og forvaltningsloven
Vi tilbyder
- En lederrolle med stort fagligt ansvar og indflydelse
- Et engageret hold af medarbejdere med høj faglighed
- Et ledelsesfællesskab præget af samarbejde og udvikling
- En arbejdsplads midt i smuk bornholmsk natur, hvor vi sammen arbejder for en bæredygtig fremtid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat som løber til 31. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
07-09-2025
Samtaletidspunkt
12-09-2025
Ansættelsesdato
01-11-2025
Kontaktperson
leder af Plan, Byg og Miljø
Linda Matzen
56922136 / 20297336
Arbejdssted
Plan, Byg og Miljø
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Ledelse
I BRK har vi tre ledelsesværdier:
#Vi vil borgerne
#Vi sætter retning
#Vi leder sammen,
som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.
Se ledelseskonceptet her