etjob.dk
Vejle kommune Højskolelærer

Musiklærer ved Brandbjerg Højskole - Kreativ Musikunderviser

Brandbjerg Højskole er en stor og ambitiøs højskole med både lange og korte kurser. Her skaber vi rammerne om inspirerende, mangfoldige møder mellem mennesker og giver plads til store drømme og livsbevægende forandringer.

På Brandbjerg har vi en lang og stolt musiktradition, og har også i dag et meget levende musikmiljø, der præger skolen både i og uden for undervisningen.

Vi søger en musik- og højskolelærer med musikalsk kreativitet, der kan være med til at videreudvikle vores rytmiske musikmiljø på de lange kurser i samarbejde med Kristoffer Fynbo Thorning. Som musiklærer hjælper du eleverne med at forme deres egen musik fra idé til koncertklart nummer, og du er med til at skabe retning og udvikling for den enkelte elev og for holdet som helhed. Ligeledes forventes du aktivt at understøtte musik som social lim i mellemrummene på hele skolen. Sidst men ikke mindst søger vi et menneske, der tiltrækkes af højskolelivet og dets mange muligheder for både i og udenfor undervisningen at skabe rum, hvor nysgerrighed, handlemod og virkelyst kan blomstre.

Vi søger derfor en lærer, der

-          kan styrke vores musikmiljø med faglighed, ideer, energi og ambition

-          kan inspirere og undervise eleverne i sangskrivning og sammenspil

-          kan akkompagnere på klaver til fællessang fra Højskolesangbogen på både korte og lange kurser

-          vil arbejde for, at musikken fortsat skal præge livet på skolen

-          vil være en drivkraft i udbredelsen af kendskabet til Brandbjergs musikmiljø

-          vil bygge med på skolens dannelsesrum, hvor elever udvikler sig både fagligt og personligt

-          vil engagere sig i at være sammen med elever og kursister med forskellige baggrunde og forudsætninger

-          vil bidrage med energi, nysgerrighed, samarbejdslyst og godt humør i medarbejderstaben

Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din musikalitet, nysgerrighed og energi i spil – også selvom du ikke matcher hvert eneste punkt i opslaget.

Brandbjerg som arbejdsplads

På Brandbjerg bliver du en del af et uformelt og intenst arbejdsmiljø, præget af pionerindstilling, iværksætterånd og vilje til at gøre en forskel i verden. Her bliver du en del af en engageret personalegruppe, som brænder for at lave vedkommende højskole, hvor mangfoldighed, nytænkning og udfordring af elevernes verdensbillede er pejlemærker i vores arbejde og hvor humor og bramfrihed er en del af vores hverdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle personalegrupper, så det er vigtigt, at du holder af at samarbejde med mange typer af mennesker – og at du trives i såvel skabende kaos som med struktureret arbejde.

Vi tilbyder dig:

-          En visionær højskole med masser af handlemod, udviklingsrum og vilje til at danne og skabe.

-          Et helt særligt skabende og udforskende musikmiljø med ambition og potentiale.

-          Et hus med stor mangfoldighed, masser af aktivitet, varm atmosfære og plads til begejstring.

-          En arbejdsplads med sammenhængskraft, stor fleksibilitet og skønne engagerede kolleger.

-          En nyrenoveret bolig med plads til familie.

Fastansættelse fra 1. januar 2026 i en 70%-stilling, der giver dig mulighed for et aktivt musikerliv ved siden af.

Der er ingen krav om specifik uddannelse.

 Stillingen indebærer, at du (og evt. din familie) har lyst til at bo på skolen.

Ansøgningsfrist: 5/10. Samtaler 23-24/10.

Evt. ansættelse som timelærer i november og december 2025.

Lær vores skønne højskole bedre at kende på www.Brandbjerg.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund.

Send ansøgningen til osimmonshowellmatthewbhanthonywilliam@hernandez.dkbrandbjerg.dkgraham.dk