Musiklærer til Morten Børup Skolen - Skanderborg
Brænder du for at skabe musikalske oplevelser med børn og unge?
Vi søger en uddannet lærer, der kan varetage musikundervisning i indskoling og mellemtrin, samt valgfag i musik i udskolingen. Derudover skal du kunne undervise i historie og engelsk på mellemtrinnet.
Vi søger en uddannet lærer, der
- Har en relevant læreruddannelse med linjefag eller stærke kompetencer i musik og engelsk,
- Har en relevant musikfaglig baggrund og kan engagere eleverne i et kreativt og udviklende læringsmiljø.
- Har gode relationelle evner og kan skabe positive og trygge rammer for undervisningen.
- Kan bringe sin egen begejstring i spil og igangsætte forskellige musikalske aktiviteter, der fanger elevernes interesse.
- Har lyst til at arbejde med fællesskabsskabende læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig som en del af fællesskabet.
- Kan stå selvstændigt i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.
Vi forventer, at du
- Er fagligt velfunderet og reflekterer over din egen undervisningspraksis.
- Har et positivt menneskesyn og en god portion humor.
- Vægter samarbejdet med skolens øvrige lærere og pædagoger højt.
- Ser værdien i et godt forældresamarbejde omkring børnene.
Vi tilbyder dig
- En masse herlige, nysgerrige og glade elever.
- Et godt og positivt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.
- En arbejdsplads, der er rar at være på for både børn og voksne, hvor vi sammen skaber et godt miljø.
- Et sted, hvor vi prioriterer stabilitet og forudsigelighed i en travl hverdag.
Om skolen
Morten Børup Skolen er en folkeskole i Skanderborg by. Vi har cirka 825 elever fordelt på fire spor. Skolens centrale beliggenhed giver nem adgang til offentlig transport (13 min. med lyntog til Aarhus C) og motorvej (5 min.). Vi har desuden gode faciliteter lige i nærheden, herunder boldbaner, skov, sø og Morten Børup Hallen.
Se mere om os på Morten Børup Skolens hjemmeside
Om stillingen
Denne stilling er en fast stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Tidsplan
- Ansøgningsfrist: Søndag den 14. september 2025
- Udvælgelse til samtale: 15. september 2025
- Ansættelsessamtaler: Torsdag den 18. september 2025
- Ansættelse snarest muligt og senest 1. november 2025
Kontakt
Hvis du vil vide mere, kan du se på Morten Børup Skolens hjemmeside
Eller kontakte mellemtrinsleder Christina Poulsen på telefon 24 64 64 72 eller skoleleder Dan Gjerrild Søgaard på telefon 21 84 83 60.
Ansøgningen
Ansøgningen bedes sendt via linket 'Søg stillingen' senest 11. september 2025.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.