etjob.dk
Silkeborg kommune Folkeskolelærer

Lærer til Dansk, Musik og Læsevejledning - Tollundskolen

- opstart 1. oktober 2025 til dansk mellemtrin, musik og evt. læsevejleder.

Nu har du en helt unik mulighed for at blive en del af det tætte og kompetente personale-team på Tollundskolens afd. Kragelund, da vi hermed udbyder drømmestillingen til dig, som har dansk og musik, og brænder for at være lærer på en mindre skole, hvor man kommer helt tæt på alle eleverne.

Er du samtidig læsevejleder, så er dette et stort plus.

På Tollundskolens afdeling Kragelund, søger vi en dedikeret lærer til vores mellemtrin, efter at vores musiklærer og læsevejleder gennem mange gode år på skolen har søgt nye udfordringer.

Afdeling Kragelund ligger kun 10 km fra Silkeborg centrum, og skolen er bl.a. kendetegnet ved et meget tæt samarbejde omkring klasserne og eleverne generelt, samt de helt unikke udenomsfaciliteter, der både rummer et nyopført mountainbikespor, en sportshal, et udendørs svømmebad, lækre legepladser og en multibane, skov et stenkast væk og meget meget mere.

Afdeling Kragelund er en del af Tollundskolen, og i Kragelund går der ca. 90 elever fordelt på 0.-6. kl. Vi er en tæt personalegruppe, der arbejder sammen om eleverne på kryds og tværs af årgangene alt efter aktivitet – bl.a. ved samlæsning af nogle årgange, fælles morgensang hver dag, venskabsklasser, læseindsats, mellemform og projektuger.

Brænder du for at være en del af en personalegruppe og en skole, hvor man kender alle børnene og sine kolleger, så er Kragelund det perfekte sted for dig. Skolens størrelse gør, at vi er hurtige til at gribe ideer og let kan sadle om på planerne, hvis der er behov eller lyst til dette.

Vi tilbyder et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.

Stillingen, som vi ønsker besat, indeholder følgende:

  • Dansk mellemtrin.
  • Musik indskoling og mellemtrin – herunder at stå for morgensang.
  • Gerne erfaring/uddannelse som læsevejleder.
  • Derudover er vi spændte på at høre, hvad du ellers har af kompetencer, som du kan byde ind med.

Om Tollundskolen

Tollundskolen er en skole i stor vækst.

Tollundskolen er en distriktsskole med afdelinger på to matrikler og har pt. 650 elever. Afd. Funder har 550 elever med indskoling, mellemtrin, udskoling og inklusionsklasser, og afd. Kragelund har ca. 90 elever fordelt på 0. til 6. årgang. Herudover har vi en stor SFO og klub på begge afdelinger.

På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.

Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.

Vi har et stort fokus på ledelse af læreprocesser og klasserumsledelse, en varieret og motiverende skoledag for alle, ugeskema med faste strukturer, co-teaching, teamsamarbejde og et særligt fokus på udvikling og vidensdeling af vores Væksthus, som er skolens mellemform.

Om dig

  • Du er engageret og nysgerrig i arbejdet med læring og læringsmiljøer ved, at der arbejdes på tværs og ikke nødvendigvis er én klasse i ét lukket rum.
  • Du brænder for at arbejde med alle elever – også dem, som har brug for en ekstra hånd.
  • Du kan lide at arbejde struktureret og helhedsorienteret, og inspirerer gerne andre med din faglige erfaring og ideer til at skabe en anderledes og levende undervisning.
  • Du kan indgå i et trygt, konstruktivt og tæt forældresamarbejde.
  • Du besidder gode samarbejdskompetencer, gerne med erfaring fra teamsamarbejde, og skal kunne indgå i et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
  • Du er en tydelig voksen, der har en god relationskompetence og forstår at skabe struktur og sætte rammer for et godt læringsfællesskab.
  • Du ser værdi i et tæt teamsamarbejde med målet om at gøre vores elever så dygtige som muligt.

Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i Professionelle Læringsfællesskaber. 

Se link til skolens hjemmeside, hvor du bl.a. også kan se vores præsentationsvideo:www.tollundskolen.dk

Af ansøgningen skal din uddannelse og dine linjefag tydeligt fremgå, samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med. Du bedes tydeligt forholde dig til, at musik er en del af skemaet, som du skal varetage.

Vil du vide mere om jobbet, og kunne du evt. tænke dig at se skolen, er du meget velkommen til at kontakte: Tobias Pørtner, pædagogisk leder på tlf. 23 46 18 79 eller mail [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist torsdag den 25. september 2025. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 29. oktober.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på de personer, der ønskes ansat.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.