etjob.dk
Næstved kommune Sygeplejerske

Onkologisk Sygeplejerske - Kræftcenter Køge

Vil du være med til at opbygge vores nye kræftcenter i Køge for ambulatoriet

Vi flytter ind i helt nye lokaler 4 oktober 2026, og glæder os til de nye muligheder, der giver endnu bedre patientforløb, samt udvikling indenfor kræftsygeplejen.

så hvis du brænder for at gøre en forskel for vores kræftpatienter i deres behandlingsforløb og kan du se dig selv i et job, hvor den gode patientkontakt er i højeste fokus?

Som et nyt tiltag for at komme tætter på vores kræftpatienters bopæl udvider vi med en satellit enhed på Nykøbing F sygehus fra november 2025, hvor vi en gang om ugen giver kemoterapi borgernært, som gør en stor forskel for vores patienters hverdagsliv. Sygplejerskerne kan frivilligt ønske at give behandling i Nykøbing.

Ambulatoriet behandler patienter fra hele Region Sjælland med bryst- blære- og prostatakræft samt patienter fra den sydlige del af regionen med Lungekræft. Vi har ca. 34.000 besøg årligt hos læger og sygeplejersker, så vores hverdag er kendetegnet ved et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har mange selvstændige sygeplejekonsultationer både ved fremmøde og pr. telefon. Ambulatoriet deltager i flere forskningsprojekter, og har et tæt samarbejde med vores kliniske forskningsenhed. Mamma-teamet har patientskoler og forventer at udvide patientskolekonceptet med yderlig en opfølgningsskole.

Vi er opdelt i to speciale-teams, bestående af et lunge-/urologisk team og et Mamma-team. Mamma-teamet er et stort team som derfor består af to sygeplejegrupper. Læger og lægesekretærer er ligeledes opdelt i disse teams. Vi lægger vægt på et godt samarbejde på tværs af faggrupper, og med de onkologiske senge/palliative afsnit samt stråleterapien.

Vi er 33 sygeplejersker, som i samråd med lægerne behandler patienter i alle faser af sygdomsforløbet. Behandlingerne omfatter primært medicinsk behandling med kurativt eller palliativt sigte. Sygeplejen i ambulatoriet er kompleks, med mange langvarige kontakter. Vores forløb bygger på Person-Centeret-Praksis som teoretisk referenceramme og fælles beslutningstagen som beslutningsstøtteredskab. Vi uddanner sygeplejestuderende som også er en vigtig del af hverdagen i ambulatoriet.

Vores forventninger til vores kollega/sygeplejerske

  • En sygeplejerske som kan arbejde med alvorlig syge patienter og deres pårørende, og finder det naturligt at finde løsninger med afsæt i patienternes livsverden
  • Vi søger en sygeplejerske der er optaget af at arbejde for det gode arbejdsmiljø, samt besidder gode sociale- og kommunikative kompetencer til at indgå i vores team
  • At du finder det spændende og attraktivt at blive udfordret af blandende arbejdsopgaver, som dagligdagen i et ambulatorium byder på, og du trives i et travlt miljø, kendetegnet af mange relevante afbrydelser, som du skal kunne navigere og bevare roen i
  • Du vil indgå i mange samarbejdsrelationer, hvor det er vigtigt du er imødekommende, har let til smil og overskud til aktivt at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Du skal være forandringsparat og kunne lide at implementere nye arbejdsgange og tilegne dig ny viden om nye behandlinger
  • Det er et krav at du har kursus i medicinsk kræftbehandling, eller tager det inden for de første seks måneder af ansættelsen (32 timers fjernstudie)
  • Indgå i vagtrul hver 9. uge på vores sengeafsnit på nuværende i Næstved skiftevis i dag og aftenvagt.

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med høj aktivitet, høj faglighed og et højt ambitionsniveau for at udvikle sygeplejen, hvor vi forventer du aktivt deltager med at udvikle sygeplejen.
  • Vi arbejder aktivt med vores patienttilfredshed og forbedring i patientforløbet. Patienterne får tildelt en kontaktsygeplejerske, som i høj grad er medvirkende til et kontinuererigt patientforløb
  • God introduktion og oplæring tilpasset dine erfaringer og kompetenceniveau. Vi arbejder med onboarding, som betyder at du tilknyttes en erfaren sygeplejefaglig mentor, og dit kompetenceudviklingsforløb følges op ved løbende udviklingssamtaler i gennem det første år.
  • En engageret og dygtig personalegruppe, hvoraf de fleste har mange års erfaring i specialet. Vi har en god kultur for faglig sparring uanset, hvor længe man har været ansat i ambulatoriet
  • Vi har undervisning hver torsdag kl. 8-9 og derudover faglig sparring i eget team
  • Alle sygeplejersker har mulighed for fleksible arbejdstider, som betyder at du har mulighed for medindflydelse på planlægning af din vagtplan.
  • Vi prioriterer kompetenceudvikling højt i afdelingen. Vi har sygeplejersker under uddannelse både til erhvervskandidat og specialuddannelse i kræftsygepleje , samt mange kursus muligheder
  • Vi er ved at etablere flere hjemmearbejdspladser, både med call-center funktion, og sygeplejet ledet ambulatorier som video konsultationer
  • Stort fokus på Work-life-balance, samt det gode arbejdsmiljø og trivsel, vi har det rigtigt godt både fagligt og socialt sammen, og prioritere det sociale samvær meget højt
  • Følg os evt. på Instagram Og LinkedIn, Onkologisk Afdeling Palliativ Enhed, SUH

For nuværende har ambulatoriet åbent mandag-torsdag kl. 8-17.30 og fredag kl. 8-16 og enkelte lørdage/helligdage ved spidsbelastninger

Hvis du finder ovenstående spædende og er blevet nysgerrig på det onkologiske speciale, hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at aflægge os et besøg og fornemme stemningen i afdelingen. Kontakt os gerne for nærmere aftale herom.

Der vil blive afholdt løbende ansættelse samtaler.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her