etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagog til Akuttilbud i Socialpsykiatri København

Vi udvider med to nye pladser og en ekstra telefonlinje – og søger derfor tre engagerede og ansvarlige medarbejdere til vores team.

Hvem er vi?
Akuttilbuddet Griffenfeldsgade er et § 82c-tilbud under Serviceloven. Vi henvender os til borgere fra 18 år, der bor i egen bolig og er psykisk sårbare eller særligt udsatte med behov for akut støtte.

Vi tilbyder

  • døgnåben telefonrådgivning på 33 17 29 90
  • personlig rådgivning ved fremmøde
  • mulighed for midlertidig overnatning og støtte efter Servicelovens § 107

Vores mål er at støtte borgere i psykisk krise, hvor indlæggelse ikke vurderes nødvendig. Mange af de borgere vi møder kæmper med angst, stress, tankemylder, familiekonflikter eller sorg – og har brug for stabiliserende støtte for at genfinde fodfæstet i egen bolig.

Fagligt arbejder vi med Den Motiverende Samtale, suppleret af medarbejdernes specialiserede socialfaglige viden. Til borgere i ophold tilbyder vi desuden NADA-behandling.

Vi tilbyder dig

  • fleksible vagter – ingen dage er ens – nogle er stille, andre travle
  • et udviklende arbejdsmiljø – med højt til loftet, fast supervision og kompetenceudvikling
  • gode kollegaer – et team, hvor samarbejde, faglighed og humor går hånd i hånd
  • et stærkt arbejdsfællesskab – 15 fastansatte og en gruppe dygtige timelønnede vikarer, der alle arbejder for at gøre en forskel for borgerne

Om dig
Vi søger dig med en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse, som

  • har erfaring med – eller nysgerrighed på – vores målgruppe
  • kan samarbejde på tværs og bevare overblikket i pressede situationer
  • er vant til at dokumentere, gerne i Domus
  • er god til at skabe tryg og tillidsfuld kontakt til mennesker i krise og med psykisk sårbarhed

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på fuld tid med opstart 1. november 2025. Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 07.00-23.30 samt hver 3. weekend.

Du får en varieret arbejdsuge med både selvstændigt arbejde og tæt teamsamarbejde.

Ved tilbud om ansættelse indhentes reference og straffeattest.

Vil du vide mere?
Kontakt tilbudsleder Paul Buhl Jørgensen på 51 77 93 91.

Du kan også læse mere på Akuttilbuddet | Socialpsykiatri København.

Arbejdsstedet er Griffenfeldsgade 46, 3. sal, 2200 København N.

Samtaler afholdes 17. og 18. september 2025.

Søg via linket senest lørdag den 13. september 2025