etjob.dk
København kommune Omsorgsmedhjælper

Pædagogstuderende Weekend Hjælper - Skovsneglen, København

Har du lyst til at arbejde med børn og unge med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser? Så er du måske den studerende, vi søger.

På afdeling Skovsneglen søger vi studerende, som har lyst til at give børnene og de unge med handicap meningsfulde, trygge og genkendelige dage, når de er i aflastning hos os.

Om os
Skovsneglen modtager børn mellem 3 og 18 år med multiple funktionsnedsættelser. Børnene bor hjemme hos deres forældre og går i specialskole eller -børnehave. Børnene kommer i aflastning i et fast rul for at give hjemmet en pause til at lade op, da det kan være hårdt arbejde at have et barn med handicap. Skovsneglen modtager børn med mange forskellige handicaps, nogle er kørestolsbrugere, nogle er fuldt mobile, nogle har sprog, andre anvender alternativ kommunikation, nogle spiser selv, andre skal mades eller er sondeernæret. En skøn broget flok af dejlige børn og unge.

Om jobbet
Som fast weekendmedhjælper skal du sammen med dine kollegaer tage ansvar for at børnenes individuelle behov, struktur og rutiner bliver fulgt. Du vil komme til både at arbejde pædagogisk med børnene samt varetage opgaver relateret til børnenes plejebehov.

Du skal have et godt overblik, tage initiativ til at igangsætte aktiviteter med børnene og samtidig kunne være i, at der nogle gange kun er brug for ro og nærvær.

Udover arbejdet med børnene skal du sammen med dine kollegaer også tage dig af de daglige praktiske opgaver samt daglig dokumentation i vores fagsystem Domus.

Ansættelsesvilkår
Løn svarende til en ansættelse som omsorgsmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale.

Vi søger to faste studerende, som skal arbejde henholdsvis hver anden weekend i lige uger og hver fjerde weekend i lige uger.

Stillingerne er fem til otte timer om ugen med mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom og ferie. Tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. oktober 2025.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at ”hente” den digitalt).

Du bliver ansat i en midlertidig stilling, og du er ansat indtil din uddannelse er afsluttet, eller hvis du vælger at stoppe på din uddannelse.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, inden du søger, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anne Sandager på 30 66 71 13 eller Kristina Nørholm (sygeplejerske på afdelingen) på 24 91 21 65.

Søg via linket senest søndag den 31. august 2025
Samtalerne bliver afholdt i uge 37.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.