etjob.dk
København kommune Pædagog

Pædagoger søges til Rødkilde Børnehus - Børnehave og Vuggestue

**Genopslag

Vi søger nye kollegaer, der ligesom os brænder for arbejdet med udvikling, fællesskaber og tidlig indsats for børn og forældre.**

Vi søger en pædagog til fastansættelse i vores børnehave og to pædagoger til hhv. fastansættelse og barselsvikariat i vuggestuen.

Rødkilde Børnehus er en integreret institution med syv stuer med vuggestuebørn og fire stuer med børnehavebørn fordelt i tre huse på samme matrikel.

Vi bruger vores skønne omgivelser, hvor vi samler kastanjer ved vandtårnet, finder insekter i Degnemosen og løber om kap ved Amfiteateret.

Vi ser vigtigheden i at være sammen med børnene i mindre grupper, så vi kan være nærværende og fokuserede og skabe stærke relationer og børnefællesskaber. Vi går op i anerkendende kommunikation og bruger 'må gerne'-budskaber, fordi vi tror på, at børn skal anvises en vej og støttes i deres initiativer og positive intentioner.

Vi har et godt arbejdsmiljø og oplever, at det påvirker vores faglige og professionelle fællesskab med gode relationer og plads til sjov i en travl hverdag. Vi er en medarbejdergruppe, der samarbejder på tværs i overgange, har kendskab til hinanden og kan lide at mødes til sociale arrangementer.

Vores pædagogiske fokus og arbejdsgange

  • Vi samarbejder om vores teamsaftaler
  • Vi anvender ICDP, som alle pædagoger bliver tilbudt uddannelse i
  • Vi har flere netværk og arbejdsgrupper, som alle er en vigtig del af (sprog, motorik, traditioner, ICDP, vejledere og faglig fyrtårn)

Vi arbejder struktureret efter ugeplaner, så vi støtter børnene bedst muligt og giver de bedste forudsætninger for nærvær, leg og læring.

Der er stor mulighed for faglig udvikling både i forhold til at arbejde med ICDP, børn i udsatte positioner, styrket forældrekontakt og tværfagligt samarbejde.

Vi forventer, at du

  • Kan tilrettelægge et læringsmiljø, som understøtter børnegruppen
  • Er nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene og i arbejdsfællesskabet med dine kollegaer
  • Er positiv og har et ressourcesyn og bruger det aktivt
  • Kan se værdien i at samarbejde om den fælles pædagogiske opgave
  • Er fagligt reflekterende og kan bidrage i faglige drøftelser

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Rødkilde Børnehus er en del af Klynge C/Område Brønshøj/Vanløse, som består af fire dagtilbud, der vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mia på 51 50 33 75 eller Janne på 21 57 79 53.

Søg via linket senest fredag den 22. august 2025