Pædagogisk Leder til Børnehuset Regnbuen i Egedal
Har du høje ambitioner for børns og medarbejderes trivsel, og er du en tydelig og nærværende leder?
Vil du gerne gå foran og sammen med os videreudvikle det pædagogiske fundament, der allerede er lagt? Så er du måske vores nye daglige leder.
I Regnbuen får du en livlig og udviklingsorienteret personalegruppe og du bliver en del af et stærkt og tillidsfuldt ledelsesteam i området, hvor I kan supplere hinanden med jeres forskellige kompetencer og opgaver.
Regnbuen er en levende og delvis nybygget institution med skønne børn og deres familier, en engageret personalegruppe og nogle virkelig gode fysiske rammer, som indbyder til pædagogisk nytænkning og kreativitet.
I Egedal går vi op i naturen, og vi har nogle fantastiske udearealer til rådighed. Vores legeplads bliver flittigt brugt og vi er optagede af læringsmiljøer, der kan justeres i forhold til børnene. Vi er et stort hus med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
God personalegruppe med fokus på relationer og børneperspektivet
Personalegruppen er en god blanding af erfarne pædagoger og af pædagogiske assistenter og medhjælpere, som har været ansat længere eller kortere tid. Det giver et godt miks af tradition og nytænkning, som vi glæder os til at bygge videre på, sammen med dig. Vi vægter relations arbejdet højt, insisterer på at fastholde børneperspektivet i hverdagen og justerer praksis efter det enkelte barn.
Velfungerende ledersamarbejde
Område Smørum består af 11 børnehuse, og du vil blive en del af et velfungerende lederteamsamarbejde i området, hvor vi sætter sparring, faglig udvikling og inspiration højt. I Egedal er vi et samlet dagtilbud og du vil derfor også blive en del af et stærkt lederfællesskab på tværs af alle områderne i Egedal.
Om dig
Som vores nye leder skal du være uddannet pædagog og meget gerne have ledererfaring. Du behøver ikke have en diplomuddannelse i ledelse, men du skal have lyst til at tage uddannelsen på sigt.Vi leder efter dig, som
- Har lyst til at sætte retning og rammer for børnehuset og personalegruppen
- Er tydelig, fair og har fornemmelse for, hvornår du skal styrke personalet individuelt og som gruppe
- Har lyst til at sætte dig selv i spil med det, du kan, og være med til at spille hinanden gode
- Er fleksibel og nysgerrig over for andres perspektiver og ideer
- Kan reflektere over din egen og andres praksis, så vi hele tiden bliver bedre sammen
- Har fokus på kerneopgaven og høj faglig kvalitet
- Er god til at kommunikere, da du skal samarbejde med mange aktører, bl.a. souschef, pædagogisk personale, forældre og lederteamet samt psykolog og logopæd, som besøger alle vores børnehuse hver 6. uge som led i det forebyggende arbejde
Ansøgningsfrist er d 15. september
- samtalerunde afholdes i uge 38. For de kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil der være en test mellem de to samtaler.
Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst og efter princippet om Ny løn. Vi indhenter børne- og straffeattest.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til konstitueret daglig leder i Regnbuen, Katrine Zangenberg tlf 21188666 eller områdeleder i Smørum Charlotte Weber, 7259 9471.