etjob.dk
Lyngby-taarbæk kommune Dagtilbudsleder

Pædagogisk Leder søges til Børnehuset Mælkevejen, Lyngby-Taarbæk

Vil du stå i spidsen for et stort børnehus med høj faglighed, stærke fællesskaber og fokus på nærvær, omsorg og udvikling? Så er det måske dig, vi søger som ny leder i Børnehuset Mælkevejen

I Mælkevejen er der plads og rum til at være forskellige og en forståelse for, at både børn og voksne lærer og udvikler sig forskelligt - og derved har forskellige veje til at nå et fælles mål.

Om Børnehuset Mælkevejen og ledelsesopgaven

Mælkevejen er et børnehus med 118 børn i alderen 0-6 år og med 30 medarbejdere, hvor børnene er fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Børnehuset har gode indendørs og udendørs faciliteter og er beliggenhed i naturskønne omgivelser tæt på Virum station.

I Mælkevejen handler pædagogisk kvalitet særligt om, at børnene bliver mødt af personale, der har formået at skabe tillidsfulde relationer, at børnene blive set og får en demokratisk stemme og indflydelse. Der er et stort pædagogisk fokus på udeliv og bæredygtighed, hvilket har bevirket, at børnehuset nu har haft Det grønne flag i to år, hvilket alle er glade og stolte over.

Mælkevejen har gennemgået en spændende udviklingsrejse de seneste år, hvor trådene fra tidligere indsatser er samlet, og det har være med til at styrke fagligheden og fællesskabet. Det betyder bla. at:

  • Andelen af pædagoger er høj og huset formår både at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
  • Der er en stabil medarbejdergruppe, hvor flere har arbejdet i huset i mange år og fortsat trives fagligt og kollegialt
  • Der arbejdes med pædagogiske metoder som SAL, Kvalitetsguiden, Marte Meo, aktionslæring og "Fri for mobberi"
  • Der er fokus på tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og et stærkt forældresamarbejde
  • Efteruddannelse prioritets og giver plads til medarbejderes individuelle interesser og faglige udvikling

Medarbejderne i Mælkevejen har gjort sig tanker om, hvem de håber, deres nye leder er. De ønsker sig en leder, som:

  • Udstråler ro, overblik og hviler i sin faglighed
  • Er synlig og tilgængelig i hverdagen, og som lytter
  • Kan formidle komplekse beslutninger på en klar og forståelig måde
  • Forstår den faglige kontekst og har respekt for husets kultur og forskelligheder
  • Kan bevare og udvikle den særlige ånd, vi har i Mælkevejen
  • Er en nysgerrig og lyttende pædagogisk medspiller
  • Har humor og kan skabe glæde i en travl hverdag
  • Er idérig, kreativ og udviklingsorienteret

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi et højt fagligt ambitionsniveau på dagtilbudsområdet. Faglig ledelse er en prioritet, og derfor søger vi en faglig stærk og nærværende leder, der kan understøtte den gode faglige retning og arbejde evidensbaseret. Du skal også kunne inddrage, guide og lede medarbejderne samt aktivt gøre brug af dygtige og kompetente kræfter i dagtilbuddet, netværket og blandt de understøttende funktioner i såvel PPR som i det tværfaglige samarbejde.

Som leder er vigtigt, at du forstår at balancere i din tid til faglig sparring,og pædagogisk udvikling, og at du har øje for empowerments tilgang og muligheder for udvikling i samarbejdet.

Det fælles faglige ståsted på dagtilbudsområdet tager afsæt i en pædagogisk metodekuffert med redskaber, der er udviklet på baggrund af evidens, og som består af:

  • SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
  • Trivselsguiden; som er et redskab, der er med til at sikre tidlig opsporing og børns trivsel
  • Kvalitetsguiden, som et redskab til at undersøge og reflektere over kvaliteten af læringsmiljøerne
  • Evalueringscirklen til refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis
  • Sprog i samspil som er det nyeste redskab, vi netop er ved at implementere, og som skal være med til at højne de sproglige læringsmiljøer

På hele dagtilbudsområdet inklusiv PPR er vi i gang med en større og spændende bevægelse mod ’Et samlet dagtilbudsområde – der kan mere for flere børn’, og den proces får du mulighed for at være en del af. Du vil komme til at stå for processer og implementering i børnehuset af de fælles faglige tiltag og mindset.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi forpligtende netværksledelse, hvilket betyder, at der er et ledelsesteam i form af leder og souschef i alle vores dagtilbud. Grundet sin størrelse er der også en afdelingsleder i Mælkevejen. Det er forventningen, at leder, souschef og afdelingsleder indgår i et loyalt sparringsfællesskab, og at souschef og afdelingsleder inddrages i ledelsesmæssige beslutninger. Som leder varetager du det ledelsesmæssige- og økonomiske ansvar og samarbejder med en engageret forældrebestyrelse og indgår samtidig i et netværk med 10 andre dagtilbud om fælles ansvarsopgaver. Dvs. at du som leder skal kunne indgå i det forpligtende samarbejde med netværkets øvrige ledere. På kommunens hjemmeside kan du læse mere om, hvad forpligtende netværksledelse er; https://dagtilbud.ltk.dk/paedagogik/forpligtende-netvaerksledelse

Ved alle ansættelser af dagtilbudsledere kobles en mentor på fra ledernetværket i de første 6 måneder.

Kommunens leder- og medarbejdergrundlag

For alle ansatte i kommunen gør det sig gældende, at vi har et fælles leder- og medarbejdergrundlag, hvor tilgange til arbejdet og forventninger til hinanden er beskrevet. Vi arbejder bl.a. systematisk, lader os inspirere af hinandens gode praksis, evidens og andres erfaringer. Vi søger at have et helhedsperspektiv, og derfor arbejder vi sammen på tværs af centre, når det giver mening.

Formelle krav:

  • Du skal være pædagoguddannet, have ledererfaring og gerne en lederuddannelse på diplomniveau
  • Kan arbejde med IT, økonomistyring og administration som en naturlig del af jobbet

Som du kan læse, kan vi tilbyde en spændende ledelsesmæssig udviklingsopgave, hvor du samtidig bliver en del af et godt ledernetværk i en kommune med fokus på pædagogisk kvalitet. Vi håber, det har vagt din interesse!

Praktiske informationer:

Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis sendt elektronisk, hvor du uddyber din motivation for netop at søge denne stilling.

Du er meget velkommen til at få en rundvisning og møde noget af personalet. Kontakt gerne souschef Elisabeth Sørensen på tlf. 51 63 11 17. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller andet kan du ringe til pædagogisk konsulent Anita Esbjerg på tlf. 21 59 87 17.

Der vil være 2 samtalerunder, som afholdes hhv. 10. og 16. september 2025.

Ansøgningsfrist d. 7. september 2025 kl. 23.55.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.