Pædagogmedhjælper til Specialskole på Østerbro
Vil du være med til at skabe et godt og lærerigt børneliv, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd?
Rosenvængets Skole søger en engageret og velfunderet pædagogmedhjælper til en arbejdsplads med stor frihed og en stærk holdånd.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der skal understøtte pædagogers og læreres arbejde med børnene. Du vil have din ansættelse i indskolingen, og arbejdet vil blive tilrettelagt i perioder, hvor det kan gå på skift, hvilke klasser du vil blive særligt tilknyttet. Din arbejdstid vil hovedsageligt ligge kl. 8.00-17.00. Du vil være med i skoletiden, og der vil også være arbejde i skolens fritidsinstitution.
Skolen er en specialskole med elever inden for autismespektret og ADHD. Skolen fungerer som et helhedstilbud hvor 2-3 lærere og 1-2 pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe.
Vi finder stor værdi i at se undervisning, sociale aktiviteter og leg i en sammenhæng. Hverdagen er alsidig og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov ved individuel tilrettelæggelse, hvad angår faglige krav såvel som udviklingen af elevernes sociale færdigheder.
På skolen er der ca. 125 elever fordelt på 0-9. klassetrin. Vi holder til i dejlige nyrenoverede lokaler på Østerbro.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med ansvarlige og engagerede kollegaer med sammenhold på tværs af hele huset samt faggrupper
- nærværende ledelse
- en arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- et miljø med højt ambitionsniveau og tværfaglige indsatser, der understøtter børnenes udviklingspotentiale
- en skole, der har fokus på elevernes faglige og sociale udvikling
Vi forventer, at du
- er stabil
- har reflektionsevne og handlekraft
- har lyst og flair for at arbejde struktureret omkring særlige indsatser
- er positivt indstillet over for et tæt forældresamarbejde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt (mulighed for 35 timer), og arbejdstiden lægges primært på de almindelige skoledage.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Hanne Otte på 23 37 21 02 eller KKFO-leder Marie Bjerre på 24 89 36 11.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest mandag den 22. september 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. september 2025.