etjob.dk
København kommune Projektleder

Projektleder for Borgerdialog - Københavns Kommune

Vil du være med til at øge københavnernes muligheder for deltagelse i byens udvikling?

Borgerrepræsentationens Sekretariat søger en kollega i teamet for københavnerinddragelse og lokaludvalgsbetjening, der bl.a. skal stå for drift, udvikling, rådgivning og udbredelse af kommunens Københavnerforslagsordning og inddragelsesplatformen kobenhavntaler.kk.dk.

Hvem er vi?
Borgerrepræsentationens Sekretariat er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi betjener politikerne i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og lokaludvalgene og varetager tværgående indsatser, der har til formål at styrke kommunens muligheder for københavnerinddragelse.

I sekretariatet er vi knap 80 ansatte med en bred palette af fagligheder og erfaringer, hvoraf ca. halvdelen arbejder på rådhuset og den anden halvdel i vores 11 decentrale lokaludvalgssekretariater. Det er en fleksibel arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på at samarbejde og hjælpe hinanden. Arbejdet er præget af høj faglighed, men også at have det sjovt sammen. Personlige og faglige udviklingsmuligheder prioriteres højt via et bredt kompetenceudviklingsprogram, brede samarbejdsflader og sparring med kollegaer i sekretariatet.

Som projektleder for Københavnerforslag og kobenhavntaler.kk.dk, vil du indgå i et mindre team af tre øvrige kollegaer, der arbejder med lokaldemokrati og tværgående samarbejde samt videndeling om københavnerinddragelse på tværs af Københavns Kommune. Men du vil samtidig blive en naturlig del af et bredere samarbejde med engagerede kollegaer på rådhuset, i lokaludvalgssekretariaterne, og de øvrige seks forvaltninger samt være i løbende kontakt og dialog med aktuelle eller potentielle forslagsstillere.

Udover at varetage opgaven med københavnerforslag og udbrede brugen af vores digitale platform: Kobenhavntaler.kk.dk til relevante afdelinger i hele kommunen, vil du også indgå i teamets øvrige opgaver inden for københavnerinddragelse, lokaldemokrati og politisk betjening generelt. Du får indgående kendskab til Københavns Kommunes formål, principper og arbejde for københavnerinddragelse, udvikling af byen, og vil få et bredt netværk i og udenfor kommunen.

Herunder har vi opsummeret dine overordnede opgaver, og hvad vi lægger vægt på, at du har af erfaring og kompetencer.

Dine arbejdsopgaver

  • Drift, udvikling og udbredelse af kommunens Københavnerforslagsordning, herunder det interne samarbejde om den sagsforberedende og politiske behandling af københavnerforslag.
  • Vedligeholde og videreudvikle samarbejdet med fagforvaltninger samt decentrale enheder som lokaludvalg, kulturinstitutioner og lignende, der arbejder med københavnerdeltagelse/-dialog.
  • Udarbejde kommunikationsindsatser og etablere samarbejder internt og eksternt omkring undervisningsforløb, pop-ups og events for oplysning og udbredelse af muligheden for at stille og støtte Københavnerforslag.
  • Udbrede kendskabet til og mulighederne for digital inddragelse via Kobenhavntaler.kk.dk i organisationen.
  • Øvrige opgaver i sekretariatet inden for københavnerinddragelse, lokaldemokrati og politisk betjening generelt.

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med projektledelse og trives med at være opsøgende, tålmodig og vedholden ift. oplæring og implementering af nye metoder og samarbejder i en politisk styret organisation og mangfoldig omverden
  • har kendskab til det kommunale område samt organisatoriske og analytiske evner til at finde løsninger og facilitere et felt af forskellige behov, interesser, tid og ressourcer
  • arbejder selvstændigt, imødekommende og struktureret med dine opgaver og er god til at formidle i et letforståeligt sprog såvel mundtligt, skriftligt og visuelt
  • har erfaring med at facilitere borgerrettede møder, arrangementer og workshops og blik for, hvordan nyere, deliberative metoder til borgerinddragelse kan anvendes hertil
  • har flair for og erfaring med grafiske værktøjer til visuel fremstilling af vores digitale platforme og informationsmateriale

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Økonomiforvaltningen har som målsætning at være en familievenlig arbejdsplads, og vi lægger vægt på personlig udvikling, gennemfører introforløb og tilbyder kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Aften- og weekendarbejde er en del af jobbet og du kan forvente ca. 8-10 aftenmøder og events i 2-3 weekender i løbet af et år.

Ansættelsen ønskes fra den 1. januar 2026.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen på 27 11 95 35 eller teamleder Anja Englev Olsen på 26 12 84 55.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46-47.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.