etjob.dk
Vejen kommune Uddannelses- og erhvervsvejleder

Relationsskabende Jobvejleder - Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Brænder du for at arbejde tæt med mennesker og gøre en reel forskel i deres vej ind på arbejdsmarkedet? 
Har du erfaring med at skabe udvikling gennem empowerment, relationer og konkrete opgaver? 
Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Beskæftigelses- & UdviklingsCenter søger vi en jobvejleder til vores tværfaglige indsats, hvor borgerens ressourcer, motivation og ønsker er udgangspunktet. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder håndholdt og målrettet for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på job - med særligt fokus på at etablere lønnede timer som første skridt mod varig tilknytning.

Vi møder borgerne, hvor de er - både fysisk og menneskeligt - og tror på, at det er gennem relationer, tillid og konkrete opgaver, vi skaber forandring.

Dine vigtigste opgaver

  • Støtte borgerens jobsøgningsproces og motivere dem til, at de selv tager ejerskab for den
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til virksomheder og samarbejdspartnere
  • Afholde motiverede og fremadrettede samtaler med borgerne - med fokus på progression og konkrete delmål
  • Følge op og beskrive borgernes ansættelser i lønnede timer, løntilskud eller virksomhedspraktikker
  • Arbejde koordinerende og tværfagligt med borgere, der har komplekse udfordringer, hvor du har blik for både beskæftigelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale forhold
  • Støtte borgere i at håndtere barrierer, der ellers kan stå i vejen for job

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med at støtte borgere i overgangen til arbejdsmarkedet
  • har kendskab eller erfaring med IPS-metoden er en faglig fordel
  • arbejder relationsskabende og ser potentialet i mennesker - også når de ikke selv kan se det
  • tror på, at empowerment og konkrete arbejdserfaringer er nøglen til forandring
  • har stærke formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt
  • kan bevare overblikket i travlhed og samtidig udvise overskud
  • er vant til at arbejde selvstændigt - men værdsætter fagligt fællesskab
  • har erfaring med fagsystemer som Momentum og Vitas - eller lyst til at lære det
  • har kørekort

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for mennesker
  • en stærk faglig kultur med engagerede kolleger og trygt samarbejdsmiljø
  • mulighed for supervision og løbende kompetenceudvikling
  • et uformelt arbejdsmiljø med humor, højt til loftet og plads til forskellighed

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge. Der kan i mindre omfang forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. Opstart 1. november 2025 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os på buc.inst.vejen.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kasper Eidorff på tlf. 2381 8045.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgning er onsdag den 10. september 2025. Vi afholder første samtalerunde mandag den 15. september (formiddag) og anden samtalerunde torsdag den 18. september (formiddag).