Udviklingskonsulent - Jobcenter Esbjerg
Er du vores nye udviklingskonsulent i Jobcenter Esbjerg?
Har du lyst til at være med til at drive udviklingen i Jobcenter Esbjerg? Trives du i en dynamisk hverdag, hvor du skal navigere i samarbejdet med ledere, medarbejdere og eksterne aktører for at skabe resultater? Har du erfaring fra social- eller beskæftigelsesområdet, og trives du med en bred opgavevifte?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Jobcenteret søger en engageret og selvstændig udviklingskonsulent, der både kan bevare overblikket og gå i detaljen. Vi søger en person, som brænder for at arbejde med udvikling, kommunikation og data.
Dine opgaver
Som udviklingskonsulent får du en vigtig rolle, med fokus på at understøtte ledere og medarbejdere på tværs af jobcentret. Du bliver en vigtig medspiller i en velfungerende afdeling med 7 medarbejdere med varierede opgaver.
Du får en bred og spændende opgaveportefølje, som understøtter jobcentrets ledergruppe bl.a.:
- Udarbejde politiske sagsfremstillinger, taler og præsentationer
- Implementering af reformer og lovændringer
- Strategiske analyser
- Projektstyring og facilitering
- Udarbejde ledelsesinformation
- Sikre god planlægning og opfølgning
- Understøtte jobcentrets brug af digitale redskaber
- Planlægning og facilitering af temadage og workshops
Fælles for opgaverne er, at du skal have gode samarbejdsevner og en faglig tilgang til opgaveløsningen. Du skal være i stand til hurtigt at sætte dig ind i de mangeartede opgaver og have lyst til at være drivkraft for udvikling. Du vil få reference til Jobcenterchefen.
Om dig
- Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse og kendskab til beskæftigelses- eller socialområdet
- Du har en god organisatorisk forståelse og kan begå dig i en politisk styret organisation
- Du kommunikerer klart og målrettet – både mundtligt og skriftligt
- Du er nysgerrig, initiativrig og nytænkende
- Har en positiv og fleksibel indstilling til din opgaveløsning i samspil med kollegaer
- Du er udadvendt og har lyst til at dele dine ideer og viden
- Du kan håndtere et arbejdspres med mange leverancer og korte deadlines
- Du er dygtig til at samarbejde på alle niveauer – og trives med en uformel omgangstone
- Du har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne, følger opgaverne til dørs og sikrer, at de virker i praksis
- Trives med alsidige opgaver og brænder for at skabe bæredygtige løsninger
Vi kan tilbyde dig:
- Stor indflydelse på eget arbejdsområde
- Stor berøringsflade med interne og eksterne parter og andre forvaltninger
- Et job inden for et område præget af udvikling og nytænkning
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- Et uhøjtideligt miljø, hvor der også er plads til godt humør.
Det praktiske
Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Der er mulighed for 4 dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer
Ved ansættelse i stillingen, vil straffeattest blive indhentet
Ansøgningsfrist
Fredag den 5. september 2025
Ansøgning sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Vi forventes at holde samtaler den 11. september 2025.
Vi vil gerne have, at du starter i stillingen senest den 1. november 2025
Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt Jobcenterchef Pia Niemann Damtoft, på mail vvalenciadavid04pind@esbjerg.dkwilliams-smith.dkbaker.dklee.dk eller tlf. 40 20 89 73, udviklingskonsulent Thomas Riisager tlf. 20 12 71 56 eller udviklingskonsulent Mette Buchholdt Andersen tlf. 29 43 47 10.
Alle henvendelser behandles fortroligt