Ressourcepædagog til Specialpædagogisk Koordinering - Herlev Byskole
Vi søger en fagligt skarp ressourcepædagog med ansvar for koordinering og udførelse af de specialpædagogiske indsatser.
Du skal være fagligt skarp, fordi du skal støtte dine lærer- og pædagogkollegaer i basisskolen med dine specialpædagogiske redskaber. Du skal indgå i teamsamarbejde med flere forskellige teams, hvor dit faglige overskud skal bidrage til at skabe flere deltagelsesmuligheder – særligt for vores udsatte børn.
Indsatserne kan udspringe af særlige behov hos enkelte elever, men skal have til formål at opkvalificere den pædagogiske og didaktiske praksis i de almene undervisningsmiljøer på skolen.
Du kan arbejde med elever som har udviklingsforstyrrelser som autismespektrum- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Eller du kan arbejde med børn fra socialt udsatte familier. Fælles for opgaverne er, at du altid samarbejder med vores kompetente klasseteams, som både vil og kan udvikle deres måder at lave skole på.
Stillingen vil bestå af ca. 2/3 børnetid i klasserne samt 1/3 koordinerende arbejde. Opgaverne som koordinator kan fx bestå af at forberede og indkalde til møder, samle eller producere dokumentation, samt at klargøre sager til visitation. Opgaver som du vil få en grundig oplæring i, så du tilegner dig værdifulde færdigheder, som efterspørges i den moderne folkeskole.
Børnetiden skal i nuværende skoleår primært lægges i vores indskoling, hvor du vil overtage nogle opgaver. På længere sigt, vil du kunne løse opgaver i både indskoling og mellemtrin.
Om dig
Du skal have:
- pædagogfaglig uddannelse, evt. med efteruddannelse.
- erfaring med at arbejde specialpædagogisk.
- mod på at indgå i ligeværdige samarbejdsrelationer med andre faggrupper, hvor du både skal give og modtage konstruktiv feedback.
- gode evner indenfor både skriftlig og mundtlig kommunikation – du skal fremstå troværdig og seriøs, når du formidler til kollegaer eller forældre.
- ambitioner på folkeskolens vegne.
- lyst til primært at lægge din arbejdstid udenfor skolens ferieperioder.
Vi tilbyder en alsidig stilling med plads til at udvikle sig og sætte fagligheden på prøve. En stilling, som rummer en vis fleksibilitet, i forhold til hvornår og hvordan opgaverne løses.
Med din hjælp skal vi ramme endnu bredere og hjælpe endnu flere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansættelsesstart snarest muligt eller senest 1. december 2025.
Ansøgning
Send din ansøgning til os senest den 9. oktober 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler og senest den24. oktober 2025.
Har du spørgsmål?
Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du kan kontakte skolens indskolingsleder, Stig Ørsø Lindstrøm på 2115 2563 eller skoleleder, Thomas H. Sandau, på 20517018.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.