etjob.dk
Hillerød kommune Skolesekretær

Skolesekretær 30t/u - Hanebjerg Skole Administrativt Team

Dygtig HK’er til en fast deltidsstilling på 30 timer, der kan løfte mange forskellige administrative opgaver på en god og velfungerende arbejdsplads i Hillerød Kommune.

Vi søger en faglig kompetent, glad og selvstændig kollega til vores team på Hanebjerg distriktsskole. Stillingen er en fast stilling med skiftende arbejdssted på Gørløse og Uvelse Afdeling.

Du bliver sekretær for ledelsen og har reference til skolens distriktsleder og samarbejder tæt i det daglige med afdelingernes daglige skoleleder. Du bliver en fast del af vores stærke sekretariat, der består at to andre dygtige sekretærkollegaer samt imødekommende tekniske servicemedarbejdere.
Udover udlagte ledelses- og serviceopgave, så skal du varetage flere udvalgte arbejdsområder omkring bogføring og ansættelser. Det vil være en stor fordel, hvis du i forvejen har kendskab til overenskomster, ansættelser og allerede kan arbejde selvstændigt i KMD/OPUS.
Du skal stå for den praktiske udførsel ved vikardækning om morgen og hjælpe med at ”styre” vikarkorpset. Stillingen har delt tjeneste fra kl. 0600 – 0730 (valgfrit om det er hjemmefra) og med mulighed for at møde ind frem til kl. 0900. Den daglige vikardækning bliver i et samarbejdet afdelingens daglige skoleleder, som står for rekruttering af nye vikarer og samarbejde med dig introducerer vikaren til jobbet.

Derudover vil du have opgaver inden for:

  • Indkøb
  • Andre bogførings og regnskabsopgaver
  • Fagkørsel
  • Serviceaftale og servicering af maskiner og automater

Du kommer måske med andre stærke erfaringer og kompetencer, der kan bringes i spil i det fælles arbejde med at udvikle administrationen og teamsamarbejdet de kommende år.
Du vil få arbejdssted på vores to mindre matrikler, men med løbende møder samt opgaver på tværs af den samlede skole. Der skal påregnes løbende aftenaktivitet (op til 5 gange om året).

Teamet i administrationen samt ledelsen er på udkig efter en ny kollega, der ud over de faglige kvalifikationer, kendetegnes ved:

  • Er robust og mødestabil og har øje for gode løsninger
  • En kollega, der ser værdi i et afbalanceret arbejdsliv og som gerne deler ud af sig selv og sine erfaringer
  • Du forstår betydningen af og kan praktisere god service for ledelsen, kollegaer og borgere
  • Du har en professionel og loyal adfærd, når du er på arbejde
  • En kollega, der ønsker og bidrager til det gode og opsøgende kollegaskab, hvor man opmærksom på teamets behov – til trods for afstand i hverdagen
  • Du vil og kan kommunikere tydeligt og korrekt (i dansk skrift og tale)
  • Vi forventer, at du vil være med til at løfte i flok – det gør vi selv

Hanebjerg Skoles tre afdelinger er kendetegnede ved:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder, en udviklende arbejdskultur, godt arbejdsmiljø og imødekommende kollegaer.
  • God personalepleje
  • En skole med mod og lyst til arbejdet med elevernes faglige og alsidige dannelse.
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor og en positiv tilgang til livet og hinanden.
  • En skole med engagerede elever og forældre, der har valgt folkeskolen til.
  • En skole med en pædagogisk og faglig ambitiøs ledelse, der drager omsorg og stiller krav til dig som kollega.

Vores tre grundværdier på skolen – som man skal kunne se sig selv i som ansat. Det er det, vi vil praktiserer i vores møde med eleverne og hinanden:

  • Fællesskabet er et fælles anliggende
  • Vi danner for livet
  • Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige

Skolen er fordelt på tre matrikler og ligger lige uden for Hillerød i dejlige grønne og åbne områder, nær mark og skov. Vi er en 2-3 sporet skole og har ca. 560 dygtige og søde elever.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og på vores dagligt opdateret Facebook-side, hvor du også kan se videoer m.v. om skolen og vores undervisningsaktiviteter.

Der indhentes straffeattest og børneattest inden ansættelse. Der vil desuden blive indhentet reference fra tidligere arbejdsgiver efter aftale. Løn efter kvalifikationer og forhandling - og med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Du skal ikke sende en lang ansøgning, men kun 5-10 linjer om, hvad der motiverer dig for at søge denne stilling hos os. Vedlæg eksamensbeviser og opdateret CV (uden billeder på, tak).

Dette skal være os i hænde hurtigst muligt og vi holder samtaler løbende.
Kan du i stor grad se dig selv i ovenstående og er nysgerrig, så ring allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt.

På vegne af dine kommende kollegaer i administrationen og ledelsen
Mvh Jannick og Frank
Skoleledelsen
Telefon 72 32 75 08 og telefon 72 32 75 07

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

*Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.*