Skolesekretærer (15-35 timer) - Østre Skole, Middelfart
Vores skolesekretær begynder på studie i næste måned, så vi omstrukturerer lidt og søger to sekretærer til Østre Skole.
Vi søger en sekretær med ansættelse på 30-35 timer pr. uge og en sekretær med ansættelse på 15 timer pr. uge.
Østre Skole er en alsidig og spændende skole med faglige ambitioner og et godt ry. Vi er afdelingsopdelt og har knap 400 elever fordelt på almenklasser (0.-9.klasse), specialklasserække (0.-9.klasse), heldagsklasser (0.-9. klasse) og SFO. Vi er ca. 60 faste medarbejdere. Vi er en byskole med højt til loftet, og hvor forskellighed er vores styrke.
Vi søger dygtige og engagerede skolesekretærer, der brænder for en arbejdsdag fuld af variation og kontakt til mange.
Personale, forældre og elever er alle klar over, hvem skolesekretæren er, og det er ofte ham eller hende, der bliver kontaktet først med alverdens forespørgsler.
Skolens sekretærer er ansigtet udadtil, og I skal kunne fungere som et selvstændigt team med en central funktion i forhold til skolens ledelse og dagligdag.
Der er brug for et solidt overblik og I skal kunne arbejde i et job med stor variation i hverdagen. Kendskab til skoleverdenen vil være en fordel.
Opgaverne vil - udover at være skolens imødekommende, smilende ansigt og førstehåndsindtryk - primært være indenfor administration og skriftlig kommunikation og vil blandt andet omfatte følgende, og fordeles i hovedansvarsområder hos sekretærerne efter ansættelse:
- Elev- og personaleadministration
- Økonomi og budget
- Løn, aftaler m.m.
- Vikardækning
- Fraværsregistrering
- Betaling af regninger
- Indkøb
- Afgangsprøver
- E-doc, Aula og UNI-login mm.
- Elevbefordring
- Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger
Vi tilbyder en rigtig god skole og arbejdsplads med et ledelsesteam med en uformel omgangstone
- En ledelse, som værdsætter initiativ og giver plads til personlig udvikling
- Et tæt samspil med ledelsen om administration og skriftlig kommunikation
- Spændende, forskelligartede opgaver og stor selvstændighed i opgaveløsningen
- Forpligtende og udviklende samarbejde med både ledere og medarbejdere
- God stemning og humor i samarbejdet
Vi forventer, at du
- Har overblik og en struktureret tilgang til løsning af opgaverne
- Kan se og kender den usagte opgave, der får hverdagen til at køre og skolen til at stråle
- Kan og tør søge hjælp
- Tager ansvar
- Har kendskab til eller kan arbejde med KMD OPUS, TEA, AULA samt e-Doc
- Kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er god til at samarbejde
- Trives i et miljø med deadlines og løbende ad hoc-opgaver
- Sikker i skriftlig kommunikation
- Har relevant uddannelse eller erfaring med administration og kommunikation
- Kan indgå i et samarbejde om skolens daglige liv og arrangementer
- Er serviceminded
- Er klar til at sætte et plaster på
Ved ansættelse på Østre Skole får du gode og dygtige kollegaer, en nærværende ledelse og mulighed for at være med til at udvikle vores administration.
Vi har to stillinger:
Den ene stilling er på 15 timer om ugen med tiltrædelse snarest.
Den anden stilling er på 30-35 timer om ugen med tiltrædelse snarest.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart de rette kandidater er fundet.
Ansøgningsfrist er søndag den 14. september 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest og børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller kellymckenzienathanschmidtannemarie.klausenjmack@matthews-allen.dkmiddelfart.dkgonzalez-bautista.dkmartinez.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk