Solstrålen søger daglig leder med hjerte, faglighed og mod til at udvikle
Vil du stå i spidsen for en selvejende daginstitution med fokus på faglighed, fællesskab og nærvær – og være med til at sætte retning for en engageret personalegruppe?
Daginstitutionen Solstrålen søger en tydelig, inddragende og fagligt stærk daglig leder, der kan videreudvikle vores pædagogiske kultur og stå i spidsen for hverdagen i huset. Vi søger dig, som brænder for ledelse af både mennesker og pædagogiske processer – og som kan samle medarbejdere, børn og forældre om en fælles vision.
Om Solstrålen
Solstrålen er en integreret institution i Gentofte med plads til 45 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi er en selvejende institution under paraplyorganisationen Børnevennerne, og vi arbejder aktivt med frisættelse og selveje, så vi kan tilpasse vores pædagogik lokalt og skabe de bedste rammer for børns trivsel.
De seneste år har vi arbejdet målrettet med at:
- Skabe en tydelig struktur i hverdagen
- Udvikle vores fælles børnesyn og pædagogiske tilgang
- Styrke en faglig kultur præget af refleksion, samarbejde og ansvar
Vi er nu klar til næste skridt – og vi har brug for en daglig leder, der kan være med til at sætte retningen, styrke fagligheden og fastholde et højt pædagogisk niveau.
Om ledelsesopgaven
Som daglig leder i Solstrålen bliver du en central del af en institution med stærke traditioner og samtidig et stort udviklingspotentiale.
Du får ansvaret for:
- Personaleledelse, faglig sparring og trivsel i det daglige
- At udvikle og pleje personalet gennem et positivt og anerkendende blik
- At sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den styrkede læreplan
- At udvikle og fastholde en fælles faglig retning i samarbejde med medarbejdergruppen
- At styrke samarbejdet med forældre og bestyrelse
- At sikre drift, økonomi og trivsel i hverdagen
Den daglige leder refererer til institutionslederen, som pt. er konstitueret institutionsleder Nadia Ulendorf Thomsen.
Du vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med institutionslederen, vores bestyrelse og med lederkolleger i andre institutioner i Gentofte og hos Børnevennerne.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med pædagogisk ledelse og personaleledelse
- Brænder for at udvikle og pleje personalet gennem anerkendende og nærværende ledelse
- Har et positivt og anerkendende syn på både børn, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Kan motivere, samle og skabe følgeskab i en personalegruppe
- Har en tydelig, nærværende og tillidsfuld ledelsesstil
- Kan arbejde både strategisk og praktisk med pædagogisk udvikling
Vi tilbyder:
- En meningsfuld lederstilling i en selvejende institution med stor lokal handlefrihed
- En engageret personalegruppe med høj faglighed og stærkt sammenhold
- Faglig sparring med institutionslederen
- En aktiv og samarbejdende bestyrelse
- Mulighed for at præge og udvikle både kultur, organisering og pædagogik
- Et stærkt fagligt netværk i Gentofte og i Børnevennerne
Løn og ansættelsesvilkår
- Løn efter gældende overenskomst
- Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer
Sådan søger du
Vil du være med til at skabe rammerne for en institution, hvor faglighed, nærvær og fællesskab går hånd i hånd?
Send ansøgning og CV senest den 19. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret institutionsleder Nadia Ulendorf Thomsen på 24925844, som også gerne vil vise dig rundt i huset.