Pædagogisk Leder søges til Hvissingegården i Glostrup
Vi fandt ikke den helt rette – men vi tror på, at du er derude, så nu prøver vi igen!
Er du klar til at matche med en afdeling fuld af faglighed, hjerte og ambitioner?
Vi er på udkig efter en pædagogisk leder, der går forrest og tager ansvar, er fagligt funderet og brænder for at være med til at forme hverdagen for både børn og medarbejdere.
Hos os får du et fællesskab, hvor faglighed og refleksion går hånd i hånd med nærvær og samarbejde. Vi leder efter dig, der deler vores værdier og som har modet til at sætte retning for hele afdelingen.
Hvem er du?
Måske har du flere års erfaring som pædagog og er klar til at tage næste skridt i din karriere. Du har lyst til at gå ledelsesvejen og bringe din faglighed i spil, på et nyt niveau.
Måske har du allerede erfaring med ledelse og ønsker nu at blive en del af et stærkt og tæt ledelsesteam bestående af to andre pædagogiske ledere og en institutionsleder. Her får du kollegial sparring, fælles ansvar og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med andre, der brænder for ledelse og pædagogik.
- At bedrive ledelse til gavn for kerneopgaven er dit stærkeste kort
- Du er fagligt stærk og kan omsætte refleksion til praksis. Du formår at se nuancerne i hverdagens udfordringer og kan guide personalet gennem konkret sparring, handlemuligheder og faglig dialog.
- Du motiveres af nysgerrighed og ser værdi i at stille spørgsmål, der åbner nye perspektiver, snarere end at finde endelige svar.
- Du har let ved at skabe tillidsfulde relationer og møder både børn og voksne med en anerkendende tilgang hvilket v i Glostrup Kommune
I Glostrup Kommune kommer alle medarbejdere igennem et ICDP-uddannelsesforløb, som bidrager til at styrke relationskompetencen, da det udviklingsstøttende samspil er fundamentet hvorpå alt andet bygger.
Om jobbet
Som pædagogisk leder af Gården vil du i samarbejde med de to andre pædagogiske ledere samt institutionslederen, skulle varetage det strategiske-, personalemæssige-, administrative- og pædagogiske ledelsesansvar i din egen afdeling. Den pædagogiske leder skal lede tæt på og i den pædagogiske praksis, og derved bidrage til et fortsat kvalitetsløft af Hvissingegården. Dette betyder at du i dit daglige virker er omkring personalet på stuerne, er med i de daglige rutiner, så du kan praktisere nærværende ledelse og derved give konkret sparring på den daglige praksis. Du har derved ikke en fast stue med fastlagte stuetimer, men din tid forvaltes mellem administrativ ledelse og nærværende ledelse.
Om os
Daginstitutionen Hvissingegården består af tre afdelinger, som har til huse i det gamle Hvissinge nær Gadekæret i et naturskønt område tæt ved Vestskoven og Hvissingestenen.
Afd. Broager og afd. Spurvebo er vores juniorhuse for børn i alderen 0 år - ca. 3,3 år.Afd. Gården er vores storbørnshus, for børn i alderen ca. 3,3 til 6 år.
Selvom vi fysisk er placeret i tre huse, tænker vi os som ét hus og lægger vægt på, at vi er én institution og én personalegruppe. Således har vi fælles ansvar for det gode børneliv, et udviklende miljø for både børn og voksne og høj pædagogisk kvalitet, som bygger på vores kerneværdier: anerkendelse, nærvær, fordybelse og tryghed/omsorg.
Vil du vide mere
Skynd dig at kontakte institutionsleder Tina Rosengren Christensen på mobil nr. 23277983 eller pædagogisk leder Laila Madsen på mobil nr. 23288336, så du kan komme ud og se huset.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr.1-11-25 eller snarest herefter. Vi vil løbende afholde samtaler.
Det skal oplyses, at ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattester, børneattester samt anbefaling hos den oplyste tidligere arbejdsgiver.