etjob.dk
Aarhus kommune Folkeskolelærer

Speciallærere til Stensagerskolen i Aarhus

ÅRHUS KOMMUNE STENSAGERSKOLEN

2 LÆRERE SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering?  

Stensagerskolen søger 2 lærere med stærke kompetencer og gerne med erfaring inden for specialundervisning.

  • Stillingerne er på mellemtrin
  • Begge stillinger er begivenhedsbestemte, forventeligt frem til sommerferien.
  • Stillingerne er på 37 timer
  • Start snarest og senest 1.12 2025

KORT OM SKOLEN

Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har 308 elever og er cirka 280 ansatte.

Stensagerskolen har to afdelinger på henholdsvis Janesvej i Brabrand og Stensagervej i Viby. De opslåede stillinger er pt. på Janesvej.

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagoger varetager timerne i SFO efter skoletid og på skolefridage og understøtter derudover den daglige undervisning.

Du bliver ansat til 2 lige vigtige indsatser: Faglighed OG Samarbejde. Begge indsatser er væsentlige ift. kerneopgaven.Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt engagement. Arbejdet fordrer et bredt tværfagligt samarbejde og vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, pædagogisk it-vejleder mv.

VI SØGER LÆRERE, DER:

  • har interesse for og meget gerne erfaring med vidtgående specialundervisning og elever med forskellige funktionsnedsættelser, herunder også epilepsi
  • har forståelse for den enkelte elevs behov og udvikling
  • er indforstået med, at nogle børn/unge i perioder kan reagere markant anderledes, end man oplever hos jævnaldrende i almen-området.
  • kan skabe overblik, læringslyst og forudsigelighed for eleverne
  • sætter pris på tæt teamsamarbejde og kan samarbejde med mange faggrupper
  • har lyst til at indgå i et tæt forældresamarbejde
  • har en fleksibel og kreativ tilgang til opgaveløsningen og kan varetage mange forskelligartede opgaver – også af praktisk/plejende karakter
  • er psykiske robuste og optaget af at håndtere professionelt ubehag bedst muligt.

Besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.aarhus. dk, der dog er under opbygning. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Susanne Hjermitslev på tlf. 51 57 63 64.

Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn.

Ansøgninger til Aarhus kommune skal sendes digitalt. Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  
Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Århus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester inden ansættelse.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn.

Ugentligt timetal: 37 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til  Susanne Hjermitslev på tlf. 51 57 63 64.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19.10.2025
Vi forventer, at holde samtaler torsdag den 23.10.2025

 

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!